tirsdag den 15. august 2017

En lille hverdagsberetning på en fridag

Min morgen er gået med #AagotogJohan og det kan jeg jo så anbefale at alle får deres tid til at gå med. Det sker på instagram, men hvis du ikke vil læse ting på din mobil, så kan du jo hvis du er på instagram logge på instagram på computeren. Det er jo det tætteste på papir man kan komme.
 Jeg frygter at min barsel kommer al al for sent. Der vil til den tid ikke være flere breve, ikke flere ord. Jeg må vel bare lave min egen følgeton. fra 1 januar. For der må være noget tid hvor baby sover og jeg ikke kan andet end at læse. Eller måske jeg bare har lyst til at stirre på hende. Kan man savne noget man ikke har mødt? Ja, det kan man faktisk godt, på nogle områder føler jeg jeg har mødt hende.
Hele Aagot og Johan sagaen inspirerer mig. Desværre har jeg kun fundet nogle breve fra mig til min ekskone, og fra hende til mig, og det kommer aldrig ud, Jeg har ikke engang selv læst det. Men måske det ville være sundt at læse hvad man har skrevet til en som man på et tidspunkt har elsket. Jeg synes måske blot det er så pussenusset at selv Gurli Margrethe krummer sine tæer. Men sådan er det jo når man er der. Jeg synes dog blot at man i tidernes morgen i 1910 skrev lidt mere på en ikke kvalmende måde.

mandag den 7. august 2017

Har du styr på krydderiet?



Dette bliver et hverdagsproblem, som ved hjælp af filosofiske tanker, bliver et livsvigtigt emne.

Min emhætte har i lang tid ikke virket når dens lys har været tændt. Det får jeg så en ud for at se på. I den process, tænker jeg at jeg er nødsaget til at tømme min krydderihylde i tilfældet af at han skal ind at ordne noget. Jeg er faktisk tilpas bizar til at jeg synes at en fremmed mands hænder i min krydderihylde...er lidt..grænseoverskridende. I hvert fald hvis jeg ikke har set lidt på mine krydderier.

Jeg har to hylder, en til madkrydderierne, og en til kagekrydderierne. Noget af mit krydderi har en mindst holdbarheds dato i 2006. Og det har jeg jo så levet med lige siden det var frisk og frugtbart. Nu er det jo så...tørt og besk, eller i værste fald har mistet smagen. Det første billede ovenover...ser på ingen måder appetitteligt ud, vel? Især ikke hvis de så også er støvede og fedtede.
Det er bare som om at næste billede, ser mere lækkert og umm ud. Sådan a la ræk ud og smag. I hvert fald i øjeblikket billedet bliver taget.

De krydderier jeg har, som jeg bruger er:
Salt, Den mexikanske chili, Koriander, Spidskommen, Garam Masala, Oregano, Estragon, (timian), Karry, Hele Muskatnødder, Laurbærblade, Kardemomme, Kanel, vanilje, Bagepulver
De krydderier jeg har som jeg ikke sådan rigtigt bruger: Peber, Paprika, Græsk krydderi (Jeg brugte det engang), hvid peber,  Texas krydderi, Gurkemaje, Julekrydderierne (Allehånde, Nelliker, Hjortetakssalt)

Jeg er i gang med at smide det ud som er gammelt, især hvis jeg ikke har brugt det i hundrede år. Kanel kan få lov til at være der fordi den bruger jeg trods alt, sådan en gang imellem.
Sidste gang jeg lavede lasagne valgte jeg at bruge nogle andre krydderier end jeg normalt bruger. Og det smagte himmelsk. Koriander, Spidskommen, Garam Masala. Og det er ikke sidste gang jeg bruger dem i stedet for standarden, chili og hvidløg. Mit indlæg i dag bliver skrevet fordi vi skal huske at smage på maden, både imens vi laver den, men også når vi har lavet den. Vi skal også huske at vi ikke altid skal bruge de samme krydderier, så mister vi lysten og det bliver bare sådan noget bla bla og vi glemmer måske oven i købet at smage på maden imens vi laver den, fordi "vi ved det smager godt"

Nu ringede manden som skulle skifte det kort som er i emhætten, og mig der snakker om krydderier. Og jeg har ikke engang bh på. Men jeg kan nå at blive færdig med at barbere mine ben....jeg mener sortere ud i mine krydderier, inden han kommer.

Hav en dejlig dag, og husk nu krydderiet! Du og dine gæster er det værd.

søndag den 6. august 2017

I nat havde jeg sådan en underlig oplevelse, smuk på mange måder, og også skræmmende. Nu ved jeg ikke om man kan mærke sit barns hjertebanken når det stadig er i maven. Men det har jeg hele tiden følt at jeg kan. Og i nat kunne jeg i hvert fald. Jeg kunne mærke at det bankede hurtigt, som om at hun havde haft mareridt. Så hvad gjorde jeg? Jeg sagde først shhhhhh, og så tænkte jeg at børn tit gør det samme som andre mennesker, så jeg begyndte at trække vejret stille og roligt. Og det hjalp. Jeg har tænkt om det i virkeligheden var mit eget hjertebanken jeg kunne mærke, og så ville det jo give mening at det blev mere langsomt. Men det føltes ikke som mit, eftersom det kom fra maven/underlivet. Selvfølgelig står der også på nettet at man ikke kan mærke babys hjertebanken i maven. Men hvad ved en hest om en hunds oplevelser?
Og i følge min maves mail i dag kunne jeg læse:


"Fra ca. 23. uge (uge 22+0 – 22+6) har man observeret rapid eye movement (REM-søvn) hos fostre.
REM-søvnen er den tilstand i søvnen, hvor vi drømmer, og det betyder altså, at barnet drømmer fra omkring denne uge."

Kald mig bare skør.





torsdag den 3. august 2017

At pludselig få gener under graviditeten

Ja, for det kan man jo sige at jeg har fået, og lige nu håber jeg det er fordi jeg har lavet øvelser jeg ikke må som gravid. Det er jo så endt i noget bækken problemer, men jeg er sikker på at hvis jeg nu slapper fuldstændig af i morgen, så har jeg det bedre lørdag. Basta. Jeg egner mig ikke til at sidde stille. Men heldigvis for min mulige tilstand, skal jeg jo snart til at studere igen, og da det jo nok ikke ender med sygemelding for mit vedkommende både fordi jeg ikke vil betale 500 kr for at få en læge erklæring, men også fordi at der må være flere metoder, som at jeg ikke bliver syg nok, så kommer jeg jo til at sidde stille. Uden at det er en dårlig ting. Det er vildt at tænk på at der er 4 måneder og 4 dage til min terminsdato. Den sidste måned er gået virkelig hurtig. Selvfølgelig fordi jeg har haft fri. Så går tiden altid hurtig.
Jeg synes der er virkelig varmt lige nu. Jeg er glad for den skønne sommer vi har haft i Danmark. Og jeg bliver lettere retarderet når folk siger det har været en forfærdelig sommer. Jeg synes den har været fantastisk. Det er Danmark som Danmark er bedst. Total utilregnelig, og det kan man altid regne med.

fredag den 28. juli 2017

Om pludselig at vide kønnet på sit ufødte barn.

Jeg har lige haft min mor og hendes hund på besøg i en lille uge, og det har været så hyggeligt, vi har køb babytøj, har været til scanning, og hvad jeg jo troede blev en dreng viser sig så til højst sandsynligt til at være en pige. Det er så underligt. Dejligt, men underligt. Hun har det godt. Pt hedder hun Gurli Ulla Margrethe. Fordi tænk nu hvis jeg pludselig finder ud af at hun ikke skal hedde det jeg føler jeg har besluttet. Og så har alle kaldt hende det og så skal hun pludselig hedde noget andet fordi hun ikke ligner, eller føles som en ...det oprindelige. Men så igen tænk hvis hun så føles som en Gurli når hun kommer ud. Ikke at Gurli er et grimt navn, men min datter er ikke 80 år når hun bliver født.
Jeg føler en stor glæde når navnet nævnes. altså navnet jeg har besluttet hun skal hedde. Men hvad nu hvis.
I dag kom jeg til at købe tøj i genbrugsbutik. Ikke til mig, men til Gurli Ulla Margrethe. Og så kom jeg hjem og en veninde kom med en masse tøj som kan bruges fra et års alderen ca. Jeg er et heldigt menneske.

søndag den 16. juli 2017

Om hjemmefødsler

Jeg har tænkt mig at gøre det, fordi jeg ikke magter stress og jag, og jeg kan godt li tanken om at jeg selv bestemmer over omgivelserne til min fødsel. Og når valget først er truffet er der faldet en ro over mig, fordi så er det sådan det er. Først havde jeg alle mulige tanker om at det kunne jo ikke lade sig gøre fordi jeg bor i etagebyggeri, og jeg helst ikke vil forstyrre folk med mit skrigeri, men jeg har jo tænkt mig at skrive en seddel til min egen opgang og opgangen ved siden af, bare sådan for at advare om potentiel fødsels lyd. Der er jo heller ikke nogen der siger at jeg er en der skriger. Selv om barnets biologiske opgave er en ret rustik størrelse. Men jeg har ladet mig læse noget om at barnet får den størrelse det får fordi det har tilpasset sig til kvindens underliv. Noget i den stil, lad mig blot leve i den tro. Da min mor fødte sit første barn blev han taget med sugekop. Men jeg selv var jo bare en mandel der smuttede.

I forhold til at føde hjemme er det blevet sådan at jeg nu glæder mig til at føde, hvor der før var en slags uro omkring det. Alene tanken om at skulle pakke en taske og gå ind på hospitalet, ja sådan så jeg det for mig, fordi jeg er for nærig til at tage bussen/taxa på så kort en afstand. Det er muligt jeg ville have det anderledes på det tidspunkt. Men på den her måde slipper jeg for at skulle lade min stædighed give mig problemer. For hele verden må godt vide at min stædighed virkelig kan være en træls størrelse. Og selv om I nu har det sort på hvidt vil jeg til hver en tid slå det væk som noget en gravid har skrevet. Det er en kvindes ret.

tirsdag den 11. juli 2017

Om første gang hos jordemoder

Min første gang er i morgen.  Jeg glæder mig. Til at få en form for ro. Jeg er førstegangsfødende, og jeg er i fb-gruppe med andre der har termin i december, og de er gerne 2 og 3 gangsfødende, så de har kæmpe maver, og ved lige præcis hvad de skal mærke, når de mærker liv. Her har jeg bare en vished om at jeg ikke kan ligge på ryggen i sengen mere. Jeg tager det som et tegn på at der er liv derinde. Ligeledes de der bobler der engang imellem er når jeg ligger stille. Og selvfølgelig al den væske jeg pludselig har i min mund.  Så i morgen skulle jordemoderen gerne kunne mærke noget jeg ikke kan. Jeg synes jo, da jeg så babyen til nakkefoldsscanningen at det lignede den ikke kunne vende sig om. Altså at hovedet på mange måder sad fast. Men der var masser af plads fik jeg fortalt. Og det må man jo bare tro på. Når jeg ligger på ryggen kan det føles som om at maven ikke kan strækkes mere ud. Så det er lige før jeg glæder mig til flere ligamentsmerter. Så jeg kan ligge på ryggen igen. Selv om  det med en ekstra dyne jo bliver ekstra behageligt at ligge på siden.

Ps. Jeg prøver på at sige til mig selv og leve med overbevisningen om at alt er godt. så det er det. Og nej jeg har ikke brug for at i siger at alt er godt, for det ved I heller ikke. Jeg har sådan set bare brug for at få det her lort ud af mine tanker. Selv om jeg ved I mener det godt. Og tro mig jeg siger virkelig også til mig selv at jeg skal stoppe med de her....kvindetanker. Ja jeg sagde det, kvindetanker. Jeg elsker at være kvinde, men hold nu kæft kvindetanker i den dur. Det er sikkert nogle man har resten af livet.

Og nu siger vi at jeg blev tømt for alt hvad der er bekymringer, og jeg vil gå ud i verden og hente flere babypakker.

fredag den 7. juli 2017

Om hvor man skal bo?

Jeg har boet i Aalborg i 12 år. 12 år. Og det samme sted i 11 år. For mig og min flyttehistorik er det jo helt vildt at have boet samme sted i 11 år. Før det var 4 år det længste sted jeg har boet. Sikke mange tal jeg smider rundt med når nu det emne jeg gerne vil snakke om er hvor man egentlig skal bo, når nu man starter en familie. Man man man. Jeg. vi. Mig og mit ufødte barn. Eller egentlig mig og mit fødte barn.
Ser I jeg har jo en drøm om at flytte tilbage til Tilst hvor jeg kommer fra. Men, jeg vil jo ikke flytte tilbage til Tilst hvis det ikke betyder at jeg og andre i princippet vil kunne sige, hos hvem skal jeg spise aftensmad i aften? Eller eftermiddagskaffe. Eller bare lige smutte forbi.
Jeg har det dejligt her i Aalborg, skønne mennesker, skøn by og en verden af muligheder hvis jeg spørger om lov.  Aalborg er også her hvor jeg er i gang med min uddannelse. som jo godt kan overflyttes til Århus, men det kan være krævende og bøvlet, også for andre end mig. Aalborg har Butterfly Fitness, hvor jeg jo praktisk talt har boet, og hvor jeg jo har i sinde at nævne noget med en efterfødsels Bootcamp. Det der med personlighed i et fitnesscenter det er jeg så meget fan af.
Men Tilst har familien. og den halve barndom og teenageårene. Og nu også en masse rockere. Grønjakkerne var okay. Men alt det med skyderi, det synes jeg ikke helt jeg gider at bo i. Bevares som 10 årig var jeg da vidne til et knivstikkeri, og stod øje til øje med ham der lige havde slæbt en mand ind på biblioteket for at låne nøglen, så han kunne stikke ham ned på toilettet. Jeg fik overrakt nøglen, og måtte med rystende hånd give dem til bibliotekaren og sige hvad jeg vidste. Så knivstikkeri sker ikke på min vagt. Det var for i øvrigt ikke en med de grønnejakker. Han var vidst mere en slags junkie, eller offentlig skraldespand, jeg ved det ikke.
Og nu tilbage til dilemmaet, hvor skal man bo?
Bor du et sted hvor du er tæt på familien? eller bor du langt væk?

tirsdag den 4. juli 2017

Om at danne sine børn.

I går var jeg ude for at købe graviditetstøj, og endte med at købe to par jeans som jeg dog først kan holde ud til at have på når det bliver lidt koldere i vejret. så jeg håber jo lidt på at det skønne efterår bare tager over ret hurtigt. Det her med sommer, synes jeg alligevel ikke er så fedt når jeg render rundt med en krop som er allergisk for solen.  Hvilket jeg jo synes er irriterende fordi jeg elsker sommer. Men lige så meget jeg elsker sommer, så hader jeg følelsen af at mit tøj er så vådt fordi jeg sveder tran når det er sommer.

I går sad jeg og så på babyting. Jeg leder efter de gode tilbud, frem for de gode mærkevarer. Mit barn skal have lov til at spise jord, forstå mig ret. Der findes forældre som ikke vil lade deres børn udforske verden omkring dem. Og sådan en forældre vil jeg ikke være. Mit barn skal have lov til at falde og slå sig, og rejse sig op igen. Det her er selvfølgelig sagt før jeg har født. Men hele livet har jeg gjort mig tanker. Selvfølgelig har jeg en tanke om at jeg bliver en hønemor uden lige. Men. Jeg nægter at være sådan en mor der pakker sit barn ind i vat. Jeg vil være sådan en mor der danner sit barn med kærlighed, empati, og en åben dør til at udforske hvad der sker med en ting når man gør sådan. Jeg kender godt ordet Nej og jeg er sikker på jeg vil få mulighed til at lære mit barn hvad ordet nej betyder. Og jeg glæder mig til at barnet lærer hvad Nej egentlig betyder. Konsekvensen af et nej der bliver brudt hvor en vase fx går i stykker. Dog har jeg ikke rigtig nogle vaser som sådan til at stå fremme, og når først jeg har et barn der kan gå, så forsvinder halvdelen af de ting jeg har til at stå fremme. Mit hjem er et eventyrland for små børn. der er så mange ting i en højde hvor et barn kan nå noget og hive og så lige få en lampe i hovedet. Undskyld Andreas. Jeg kan stadig huske da jeg så ind ind igennem mit soveværelsesvindue hvor han sov, og var vågnet og han havde fat i ledningen, og jeg vidste bare jeg ikke kunne nå at gøre noget før det var sket. Og ganske rigtigt.

Det er dejligt at være gravid, sådan har jeg det lige nu. Jeg glæder mig også til den anden side, men for nu er det ganske fint at vi er på hver vores side af mig.

søndag den 2. juli 2017

Om at holde ferie.

Ja, det har været stille på bloggen i noget tid, men jeg har været til eksamen, og på hytteferie med min mor efterfølgende, og jeg tager ikke bloggen med mig hvor end jeg går hen. Beklager. I mellemtiden har jeg fået mere mave. Som vi jo alle går og råber hurra over.
I går havde jeg en følelse af at føle mig skyldig over at sidde og skrive på en historie, frem for at gøre noget fornuftigt. Den følelse hader jeg, og har heldigvis ikke haft i dag. Men i dag startede jeg også med rengøring. Dog ikke hos mig selv.
Min mor og jeg var i Middelfart, eller mere præcis Hindsgavl Camping, hvor jeg nede i Lillebælt tog billeder af min mor. Og da vi kom hjem og sad og nød alkohol-næsten-fri hvidvin kom jeg til at åbne mit mobil-etui, og så at mine fire kort manglede! Jeg fandt rejsekortet i min taske. Men de tre andre kort var væk. Så gik vi lige den samme tur vi lige havde gået, med hund og det hele. Gad vide hvad den hund tænkte, og hvorfor vi ikke bare lod den blive hjemme. Kortene blev ikke fundet. så tjekkede jeg Facebook i besked anmodninger, og en kvinde havde fundet to af mine kort, som hun kom med senere om aftenen. Og det sidste kort, sundhedskortet, som jeg snart skal bruge. fik jeg en besked om igår var blevet fundet. Jeg elsker når livet fungerer på den måde, at folk har muligheden for at kontakte en, så hurtigt. så det er nu mere eller mindre på vej til mig. Det er nok de færreste der kan sige deres sundhedskort har tilbragt tre dage i Lillebælt.
Jeg elsker at holde fri og ferie når jeg endelig tager mig sammen. Så skal der læses bøger, og skriver bøger. Og nyde den søde ventetid inden det er jul. Det er så urealistisk på mange punkter at jeg vil holde en ny form for jul i år. Egentlig er det ret dejligt at første jul med ny baby er stille og rolig med min mor og jeg, og hunden.  Ingen stress og jag. Eller det ved jeg jo ikke. Men nyfødt babystress så.

lørdag den 17. juni 2017

Billeder fra det sidste år.

Imens jeg ikke har haft skrevet på bloggen er der jo sket mange ting. Og jeg synes lige det er på tide at vise lidt om hvad jeg har bedrevet.

Det første billede viser mit vægttab på hvad der i virkeligheden var 7 ugers træning. Lidt stolt må man gerne være, jeg arbejdede virkelig også ihærdigt.


Billede nummer to viser hvad der var mit mål for bootcampen, eller belønning. Nordic Race sammen med min svigerinde. Det var så godt og grænseoverskridende.


Næste billede er fra minitrathlon i Århus. Det var også grænseoverskridende at svømme de 300 M sammen med flere hundrede andre. Heldigvis var der mange der holdt jeg med mig for jeg gik lidt i panik. Og jeg kom i mål.
Næste billede er et godt billede der viser jeg er blevet studerende igen.  På læreruddannelsen. Her i faget læremidler hvor jeg laver et Tableu Vivant.

Næste billede er mig og min mor. Jeg fik idéen til et surpricefødselsdag for hende. Det var en fed dag. Det hun står og ser på er alle gæsterne der stod i en halvmåne. Gåsehud!


 Og her til sidst ligger min mors hund og passer på den lille nisseuniform til Baby. Julen i år bliver så dejlig.


Jeg løb også lige et halv marathon i november, men det findes der ikke billeder af, i må tro mig på mit blanke ansigt, og min medalje som jeg kan finde frem.





fredag den 16. juni 2017

Når man synger den samme sang, igen og igen

Jeg kan godt tage mig selv i at synes det er lidt synd for mig at jeg er alene om at have et barn i maven. altså at jeg ikke har en partner, som kan tage del i processen. Til gengæld har jeg ikke den følelse, som jeg for nylig er blevet mindet om, at blive ked af det, fordi..ja. det ved jeg ikke. Jeg ved ikke om det er fordi kvinder er på en bestemt måde, eller om jeg er på en bestemt måde. Men jeg kan virkelig huske de følelser jeg har haft i forhold, følelser/tanker som
1. "Hun elsker mig ikke",
2. "Hvad har jeg gjort galt"
3. "Ser jeg for meget på andre?"
4. "Hallo, jeg er lige her"
5. "Hvorfor sidder hun med det blik, hvad gemmer sig derinde, som vi aldrig snakker om"
6. "Tror hun nu at jeg ikke elsker hende"
7. "Elsker jeg hende?"
8. "Er vores handlinger i virkeligheden til, fordi vi er bange"
og så videre.

.....Jeg har ikke været i et forhold efter...Ja efter hvad, eller hvem skulle jeg måske sige. Efter at jeg gik en tur i naturen og fandt mig selv i en anden, og siden har haft den anden som målestok i forhold til alle andre. Men hvordan måler man nogen, i forhold til en illusion?

Jeg var på et tidspunkt på en date med en. Der var ingen sammenligninger. Jeg fandt måske mere et nyt målestoksforhold. Men hvad nu, hvis det også bare en illusion? Selv om det var meget virkeligt.

God weekend.

torsdag den 15. juni 2017

Her kommer mutter med kost og spand

Ja, jeg har lige været i Føtex. Jeg havde skrevet en seddel hvor der stod: plaster, toiletpapir, barberblade, gulvmoppe.  Og det kom jeg hjem med. I et øjeblik i Føtex havde jeg også lige en Jamie Oliver wok, men den skiftede jeg ud med en Derma bodylotion uden parfume. Det er sådan en jeg har set mange med børn har. Og nu har jeg den også. Min pointe er om jeg mon er ved at blive voksen? Min pointe med at købe gulvmoppen var at det godt måtte være sjovt at gøre rent, og jeg har i lang tid ikke haft en og så har det ikke været sjovt at gøre rent på den måde.

Jeg burde for i øvrigt få penge eller produkter for alt den reklame jeg har lavet her i dette oplæg, men det får jeg ikke. Med mindre at jeg gør, Send mig gerne alle mulige ting.

Det gik op for mig at der i går var 6 måneder til min mors fødselsdag, og hun har fødselsdag en uge efter min termin. Bum.

Jeg glæder mig til at komme rigtig igang med at bygge rede. Jeg har en misdannelses scanning den 25 Juli, Oh yearh, min egen fødselsdag kommer til at handle så meget om baby at det næsten ikke er til at holde ud. En måned og 10 dage. Er jeg klar? Altså til at holde fødselsdag? Fordi mine fødselsdage er jo ret specielle. Fra kedelhallen i Nordkraft, til Butterfly Fitness. I år Sygehus Nord. Måske jeg for en gangs skyld bare skal holde en stille og rolig fødselsdag. Selvfølgelig er det lettere at man kan invitere ens kæreste uden at folk ved det er ens kæreste, hvis det er et stort arrangement. Det skal selvfølgelig lige understreges at jeg ikke har en kæreste. Jeg har mange. I ved hvem I er. Ej det passer ikke. Eller gør det?

tirsdag den 13. juni 2017

Om forsvar af eksamensopgaver.

Jeg hader det. Jeg hader at jeg skal læse min opgave for at forsvare det. Jeg har det lidt sådan med skriftlige opgaver, at når de er afleveret så skal de brændes og vi snakker aldrig mere om det igen, og jeg behøver slet ikke at skule forholde mig til noget. Jeg har det fint med at underviser og sensor læser min opgave og snakker om den, men at jeg skal, det er virkelig noget, som for mig er det mest besværlige. Det svarer lidt til at man mødes med sin eks-kæreste og snakker om hvad man gjorde galt, og hvordan man kunne gøre det bedre med andre partnere. Hvilket i princippet jo var noget alle eks-kærester skulle gøre, for at blive klogere på sig selv, og hinanden. I forhold til mennesker kan jeg forstå det, men i forhold til mig og en eksamensopgave, så forstår jeg det ikke. Så er jeg mere sådan en love and leave'em slags kvinde.
I går fik jeg printet opgaven ud. Og i dag har jeg siddet og læste mindst 8 linjer før jeg måtte skynde mig herind for at kunne trække vejret. Om det er dumt? Ja vor herre til hest, og meget mere. Men det føles som om min hud bliver skåret af. Og det er altså ikke behageligt. Ja det ved jeg jo så i princippet ikke om det er, men jeg kan forestille mig at det gør ondt.
I går gav jeg mig selv et afsnit af Orange is the new black som belønning for at jeg fik printet opgaven ud. Ja det vil sige, så burde jeg nok have printet 9 opgaver ud, for det endte med 9 afsnit. Hvilket jo rundt regnet er tæt på de 9 timer. Jeg ved det godt! Til mit forsvar synes jeg sæson 5 er fantastisk. Jeg elsker de emner der er oppe at vende. Men nu skal vi ikke snakke om afhængigheder. Nu skal vi snakke om at jeg er sej, og skal rette ryggen, og læse noget jeg har skrevet med stolthed.

Dejlig tirsdag til dig

fredag den 9. juni 2017

Om RO(man)TID


Jeg kan næsten ikke få armene ned over det samarbejde som blandt andre Vesthimmerlands Biblioteker er med i. Det handler om at læse romaner, i en tid hvor man synes man ikke har tid til det. Og jeg ved der findes så mange mennesker ude i dette land vi kalder Danmark, som gerne vil læse, men som ikke synes de har tiden til det.
De har en challenge kørende pt, hvor man på 30 dage, skal læse 15 minutter hver dag. Jeg er ret sikker på man godt må læse mere, men hvis du er en af dem der synes du ikke har tid, så fokuser på de 15 minutter. Måske der er sket det at du er blevet mor, og bøgerne pludselig ikke fylder på samme måde. Men husk på at en roman blandt andet er en flugt fra virkligheden, en skjult luksus, og så vil jeg væde min hat på at læsning rent faktisk kan give dig energi, fordi du slapper af og opnår et flow.

Imens jeg har været studerende på fuld tid har jeg ikke læst særlig meget skønlitteratur, der kunne jeg godt have brugt denne challenge, fordi jeg ved jeg hver dag har brugt over 15 minutter for meget blandt andet på netflix. I hvert fald hvis vi tager gennemsnittet pr dag.

Gå ind på facebook, søg på Romantid, og synes godt om, og del endelig så meget som du kan.

Men før du forlader min blog, så skriv endelig også her hvad du læser. Eller hvordan det kan være du ikke læser. Kom med i fællesskabet om glæden for bøger. Brug både facebook, men brug endelig også #dinromantid på instagram, Så kan jeg følge med. Skulle du ønske at følge min personlige profil på Instagram hedder jeg sejrkristine

torsdag den 8. juni 2017

Om at have læseferie og være gravid på samme tid

Jeg er bedst til at holde ferie. Især fordi det er lidt sjovere. Men faktum er at jeg skal op for at forsvare en opgave den 20 juni, og der skulle jeg helst gerne kunne alt andet også. Heldigvis har vi fået nogle spørgsmål at forholde os til. Men stadigvæk. Jeg har mest af alt lyst til at bygge rede. Men det må jeg jo vente med. Og der er jo også masser af tid. Jeg burde jo i realiteten være glad for at jeg skal til eksamen så jeg har noget at give mig til frem for at have en færdigbygget rede allerede nu, og ingen lille at putte i seng.

Så hvis I vil undskylde mig, nu skal jeg have svaret på de spørgsmål. Jeg glæder mig til klokken 15.00 den 20, for der burde jeg være færdig. Der er virkelig mange dage til. i hvert fald i forhold til ordet ferie.

Og så har jeg lige aftalt et køb af en Emmaljunga barnvogn. Ja, sådan kan det gå når man lige har sat redebyggeriet på standby. Den er brugt, Og jeg venter med at købe den til jeg er lidt tættere på. Eller bare til næste gang jeg er i Langå ;-)

onsdag den 7. juni 2017

På barsel efter fødslen.

Ja, jeg er så den slags som først går på barsel efter jeg har født, fordi, sådan noget kan jeg.  På den måde bliver min barsel længere, eller i det mindste føles det sådan, da jeg har termin d. 7 December, og går på barsel d. 1/1-18, og min barsel slutter den 31/12-18
Grunden til jeg gør det, er fordi jeg er studerende, og det virker dumt at gå på barsel uden at afslutte modulet. Ellers ville jeg spilde min SU på ingenting.  Så vidt jeg forstår får man jo også nogle superkræfter når man bliver mor.  Vi har eftersigende heller ikke meget undervisning til den tid. Og jeg håber inderligt at jeg kan få lov til at lave opgaver alene, både for min egen, men bestemt også andres skyld.

Er der ellers noget jeg skal vide i forhold til den nye verden der venter mig forude. Top 10 over ting man ikke skal anskaffe sig selv om alle siger man skal...og sådan? Jeg har jo set en graviditetspude, som i virkeligheden er en lang pølse.

Pusletaske: Jeg har jo allerede tasker nok, så hvorfor bruge penge på at købe en pusletaske.

Ting der får baby til at sove: Ja her skal i jo gerne komme med forslag til hvad I har haft gavn af. Jeg har jo set et klip af en mand som brummer, hvilket både får babyen til at stoppe med at græde, og falde i søvn. Har I erfaringer med det?






tirsdag den 6. juni 2017

Det der jeg synes, jeg manglede at sige.

Ok. Der var noget som jeg jo egentlig ville have startet min blog med. Inde i min mave er der en krydsning mellem en ged /tidligere version af Mogens Lykketoft, eller såre simpelt blot en trekkie. Jeg har det fint, og Baby har det fint. Og er selvfølgelig et menneske, og ikke en ged, jeg synes blot det der fipskæg ser sjovt ud.
Så det var sådan set det. Jeg har lavet en baby. Min mor kalder den doven, lægen kalder den rolig. Og jeg kalder den stædig. Forventet..udkomst den 7 December.



Og for at fejre det endnu mere...så findes der dette billede. Af en som virkelig ligner mig. Som er blevet gift. så pakken er næsten helt i hus. Tillykke til det lykkelige par.




Kuk Kuk....Det er bare mig.

Kære bloglæsere, hvis I stadig er her.

Lige nu har jeg læseferie, så jeg har jo masser af tid til at skrive ting jeg tænker på, og jeg tænker stadig meget.

Jeg var på facebook, for at tjekke dagens minder, og så var der et minde, som jeg reagerede på ved at ville dele det, og så skrive lidt ord dertil. Det ord jeg skrev kommer her:

Mange mennesker kan li tryghed, og forholdvise faste rammer. Det har man ikke som kontanthjælpsmodtager. Ud over selvfølgelig at man skal klikke sig ledig. Jeg tror ikke at folk går på kontanthjælp fordi det er det eneste de har lyst til. Jeg tror kontanthjælp, for alle, er startet med en midlertidig løsning. Alle folk vil da gerne betyde noget for nogen. Og alle vil gerne deltage i samfundet. Det tror jeg. Jeg tror bare at der tit er nogle barrierer der står i mellem en selv og følelsen af at være et "normalt" menneske. Selv om mange mennesker synes jeg er sej og modig, kan jeg da sagtens både se og mærke en barriere mellem mig og et fast arbejde. Jeg ved godt jeg selv har skabt dele af den barriere selv. Jeg ved, jeg kan skrue op og ned for min angst. Er det egoistisk at have en følelse af at jeg ikke vil arbejde 37 timer 8-16 hver dag? Jeg har svært ved at se mig selv, i sådan en fastlåst stilling. Men jeg har heller aldrig været der. Jeg frygter at jeg altid vil synes at der er noget i mit arbejde, som mangler. at jeg spilder min tid på at lave noget som andre synes om, i stedet for at lave noget, som jeg selv synes om. Et job skulle stå i lige dele kedsomhed, og livsglæde. (Jeg burde måske starte Kristines dilemma igen) Så det gjorde jeg så. Og selve den tekst der fik mig til at skrive venstående ord kommer her :
"Kunne godt tænke mig at se regeringen være sygemeldt i længere tid for så at komme ind i virksomhedspraktik, og derefter skulle hives ud af noget godt, for at starte noget nyt, i det samfund de selv har skabt. Medmenneskelighed? Ta' et nummer"

Egentlig havde jeg besluttet at jeg ville starte Kristines Dilemma med et helt andet emne end det ovenstående, men jeg er sammensat af mange forskellige ting. Så selv om jeg gerne ville være en af dem der skriver boganmeldelser, så ville min blog kede mig selv hvis folk kun kunne læse boganmeldelser herinde. Jeg burde lave et magasin. Hvor man kunne læse alt. Men er det egentlig ikke det man altid har kunnet gøre på min blog, egentlig.

Om I kan li det eller ej, er jeg tilbage igen.


mandag den 23. januar 2017

Tak for alt.

Dette er det sidste indlæg jeg skriver, i hvert fald indtil jeg skriver et nyt.

Men for nu gør jeg ikke det her mere. Tak for jeres selskab og kommentarer.