Om hvor man skal bo?

Jeg har boet i Aalborg i 12 år. 12 år. Og det samme sted i 11 år. For mig og min flyttehistorik er det jo helt vildt at have boet samme sted i 11 år. Før det var 4 år det længste sted jeg har boet. Sikke mange tal jeg smider rundt med når nu det emne jeg gerne vil snakke om er hvor man egentlig skal bo, når nu man starter en familie. Man man man. Jeg. vi. Mig og mit ufødte barn. Eller egentlig mig og mit fødte barn.
Ser I jeg har jo en drøm om at flytte tilbage til Tilst hvor jeg kommer fra. Men, jeg vil jo ikke flytte tilbage til Tilst hvis det ikke betyder at jeg og andre i princippet vil kunne sige, hos hvem skal jeg spise aftensmad i aften? Eller eftermiddagskaffe. Eller bare lige smutte forbi.
Jeg har det dejligt her i Aalborg, skønne mennesker, skøn by og en verden af muligheder hvis jeg spørger om lov.  Aalborg er også her hvor jeg er i gang med min uddannelse. som jo godt kan overflyttes til Århus, men det kan være krævende og bøvlet, også for andre end mig. Aalborg har Butterfly Fitness, hvor jeg jo praktisk talt har boet, og hvor jeg jo har i sinde at nævne noget med en efterfødsels Bootcamp. Det der med personlighed i et fitnesscenter det er jeg så meget fan af.
Men Tilst har familien. og den halve barndom og teenageårene. Og nu også en masse rockere. Grønjakkerne var okay. Men alt det med skyderi, det synes jeg ikke helt jeg gider at bo i. Bevares som 10 årig var jeg da vidne til et knivstikkeri, og stod øje til øje med ham der lige havde slæbt en mand ind på biblioteket for at låne nøglen, så han kunne stikke ham ned på toilettet. Jeg fik overrakt nøglen, og måtte med rystende hånd give dem til bibliotekaren og sige hvad jeg vidste. Så knivstikkeri sker ikke på min vagt. Det var for i øvrigt ikke en med de grønnejakker. Han var vidst mere en slags junkie, eller offentlig skraldespand, jeg ved det ikke.
Og nu tilbage til dilemmaet, hvor skal man bo?
Bor du et sted hvor du er tæt på familien? eller bor du langt væk?

Billeder fra det sidste år.

Imens jeg ikke har haft skrevet på bloggen er der jo sket mange ting. Og jeg synes lige det er på tide at vise lidt om hvad jeg har bedrevet.

Det første billede viser mit vægttab på hvad der i virkeligheden var 7 ugers træning. Lidt stolt må man gerne være, jeg arbejdede virkelig også ihærdigt.

Billede nummer to viser hvad der var mit mål for bootcampen, eller belønning. Nordic Race sammen med min svigerinde. Det var så godt og grænseoverskridende.

Næste billede er fra minitrathlon i Århus. Det var også grænseoverskridende at svømme de 300 M sammen med flere hundrede andre. Heldigvis var der mange der holdt jeg med mig for jeg gik lidt i panik. Og jeg kom i mål.

Næste billede er et godt billede der viser jeg er blevet studerende igen.  På læreruddannelsen. Her i faget læremidler hvor jeg laver et Tableu Vivant.

Næste billede er mig og min mor. Jeg fik idéen til et surpricefødselsdag for hende. Det var en fed dag. Det hun står og ser på er alle gæsterne der stod i en halvmåne. Gåsehud!

 Og her til sidst ligger min mors hund og passer på den lille nisseuniform til Baby. Julen i år bliver så dejlig.

Jeg løb også lige et halv marathon i november, men det findes der ikke billeder af, i må tro mig på mit blanke ansigt, og min medalje som jeg kan finde frem.

Om forsvar af eksamensopgaver.

Jeg hader det. Jeg hader at jeg skal læse min opgave for at forsvare det. Jeg har det lidt sådan med skriftlige opgaver, at når de er afleveret så skal de brændes og vi snakker aldrig mere om det igen, og jeg behøver slet ikke at skule forholde mig til noget. Jeg har det fint med at underviser og sensor læser min opgave og snakker om den, men at jeg skal, det er virkelig noget, som for mig er det mest besværlige. Det svarer lidt til at man mødes med sin eks-kæreste og snakker om hvad man gjorde galt, og hvordan man kunne gøre det bedre med andre partnere. Hvilket i princippet jo var noget alle eks-kærester skulle gøre, for at blive klogere på sig selv, og hinanden. I forhold til mennesker kan jeg forstå det, men i forhold til mig og en eksamensopgave, så forstår jeg det ikke. Så er jeg mere sådan en love and leave'em slags kvinde.
I går fik jeg printet opgaven ud. Og i dag har jeg siddet og læste mindst 8 linjer før jeg måtte skynde mig herind for at kunne trække vejret. Om det er dumt? Ja vor herre til hest, og meget mere. Men det føles som om min hud bliver skåret af. Og det er altså ikke behageligt. Ja det ved jeg jo så i princippet ikke om det er, men jeg kan forestille mig at det gør ondt.
I går gav jeg mig selv et afsnit af Orange is the new black som belønning for at jeg fik printet opgaven ud. Ja det vil sige, så burde jeg nok have printet 9 opgaver ud, for det endte med 9 afsnit. Hvilket jo rundt regnet er tæt på de 9 timer. Jeg ved det godt! Til mit forsvar synes jeg sæson 5 er fantastisk. Jeg elsker de emner der er oppe at vende. Men nu skal vi ikke snakke om afhængigheder. Nu skal vi snakke om at jeg er sej, og skal rette ryggen, og læse noget jeg har skrevet med stolthed.

Dejlig tirsdag til dig