tirsdag den 15. august 2017

En lille hverdagsberetning på en fridag

Min morgen er gået med #AagotogJohan og det kan jeg jo så anbefale at alle får deres tid til at gå med. Det sker på instagram, men hvis du ikke vil læse ting på din mobil, så kan du jo hvis du er på instagram logge på instagram på computeren. Det er jo det tætteste på papir man kan komme.
 Jeg frygter at min barsel kommer al al for sent. Der vil til den tid ikke være flere breve, ikke flere ord. Jeg må vel bare lave min egen følgeton. fra 1 januar. For der må være noget tid hvor baby sover og jeg ikke kan andet end at læse. Eller måske jeg bare har lyst til at stirre på hende. Kan man savne noget man ikke har mødt? Ja, det kan man faktisk godt, på nogle områder føler jeg jeg har mødt hende.
Hele Aagot og Johan sagaen inspirerer mig. Desværre har jeg kun fundet nogle breve fra mig til min ekskone, og fra hende til mig, og det kommer aldrig ud, Jeg har ikke engang selv læst det. Men måske det ville være sundt at læse hvad man har skrevet til en som man på et tidspunkt har elsket. Jeg synes måske blot det er så pussenusset at selv Gurli Margrethe krummer sine tæer. Men sådan er det jo når man er der. Jeg synes dog blot at man i tidernes morgen i 1910 skrev lidt mere på en ikke kvalmende måde.

mandag den 7. august 2017

Har du styr på krydderiet?



Dette bliver et hverdagsproblem, som ved hjælp af filosofiske tanker, bliver et livsvigtigt emne.

Min emhætte har i lang tid ikke virket når dens lys har været tændt. Det får jeg så en ud for at se på. I den process, tænker jeg at jeg er nødsaget til at tømme min krydderihylde i tilfældet af at han skal ind at ordne noget. Jeg er faktisk tilpas bizar til at jeg synes at en fremmed mands hænder i min krydderihylde...er lidt..grænseoverskridende. I hvert fald hvis jeg ikke har set lidt på mine krydderier.

Jeg har to hylder, en til madkrydderierne, og en til kagekrydderierne. Noget af mit krydderi har en mindst holdbarheds dato i 2006. Og det har jeg jo så levet med lige siden det var frisk og frugtbart. Nu er det jo så...tørt og besk, eller i værste fald har mistet smagen. Det første billede ovenover...ser på ingen måder appetitteligt ud, vel? Især ikke hvis de så også er støvede og fedtede.
Det er bare som om at næste billede, ser mere lækkert og umm ud. Sådan a la ræk ud og smag. I hvert fald i øjeblikket billedet bliver taget.

De krydderier jeg har, som jeg bruger er:
Salt, Den mexikanske chili, Koriander, Spidskommen, Garam Masala, Oregano, Estragon, (timian), Karry, Hele Muskatnødder, Laurbærblade, Kardemomme, Kanel, vanilje, Bagepulver
De krydderier jeg har som jeg ikke sådan rigtigt bruger: Peber, Paprika, Græsk krydderi (Jeg brugte det engang), hvid peber,  Texas krydderi, Gurkemaje, Julekrydderierne (Allehånde, Nelliker, Hjortetakssalt)

Jeg er i gang med at smide det ud som er gammelt, især hvis jeg ikke har brugt det i hundrede år. Kanel kan få lov til at være der fordi den bruger jeg trods alt, sådan en gang imellem.
Sidste gang jeg lavede lasagne valgte jeg at bruge nogle andre krydderier end jeg normalt bruger. Og det smagte himmelsk. Koriander, Spidskommen, Garam Masala. Og det er ikke sidste gang jeg bruger dem i stedet for standarden, chili og hvidløg. Mit indlæg i dag bliver skrevet fordi vi skal huske at smage på maden, både imens vi laver den, men også når vi har lavet den. Vi skal også huske at vi ikke altid skal bruge de samme krydderier, så mister vi lysten og det bliver bare sådan noget bla bla og vi glemmer måske oven i købet at smage på maden imens vi laver den, fordi "vi ved det smager godt"

Nu ringede manden som skulle skifte det kort som er i emhætten, og mig der snakker om krydderier. Og jeg har ikke engang bh på. Men jeg kan nå at blive færdig med at barbere mine ben....jeg mener sortere ud i mine krydderier, inden han kommer.

Hav en dejlig dag, og husk nu krydderiet! Du og dine gæster er det værd.

søndag den 6. august 2017

I nat havde jeg sådan en underlig oplevelse, smuk på mange måder, og også skræmmende. Nu ved jeg ikke om man kan mærke sit barns hjertebanken når det stadig er i maven. Men det har jeg hele tiden følt at jeg kan. Og i nat kunne jeg i hvert fald. Jeg kunne mærke at det bankede hurtigt, som om at hun havde haft mareridt. Så hvad gjorde jeg? Jeg sagde først shhhhhh, og så tænkte jeg at børn tit gør det samme som andre mennesker, så jeg begyndte at trække vejret stille og roligt. Og det hjalp. Jeg har tænkt om det i virkeligheden var mit eget hjertebanken jeg kunne mærke, og så ville det jo give mening at det blev mere langsomt. Men det føltes ikke som mit, eftersom det kom fra maven/underlivet. Selvfølgelig står der også på nettet at man ikke kan mærke babys hjertebanken i maven. Men hvad ved en hest om en hunds oplevelser?
Og i følge min maves mail i dag kunne jeg læse:


"Fra ca. 23. uge (uge 22+0 – 22+6) har man observeret rapid eye movement (REM-søvn) hos fostre.
REM-søvnen er den tilstand i søvnen, hvor vi drømmer, og det betyder altså, at barnet drømmer fra omkring denne uge."

Kald mig bare skør.





torsdag den 3. august 2017

At pludselig få gener under graviditeten

Ja, for det kan man jo sige at jeg har fået, og lige nu håber jeg det er fordi jeg har lavet øvelser jeg ikke må som gravid. Det er jo så endt i noget bækken problemer, men jeg er sikker på at hvis jeg nu slapper fuldstændig af i morgen, så har jeg det bedre lørdag. Basta. Jeg egner mig ikke til at sidde stille. Men heldigvis for min mulige tilstand, skal jeg jo snart til at studere igen, og da det jo nok ikke ender med sygemelding for mit vedkommende både fordi jeg ikke vil betale 500 kr for at få en læge erklæring, men også fordi at der må være flere metoder, som at jeg ikke bliver syg nok, så kommer jeg jo til at sidde stille. Uden at det er en dårlig ting. Det er vildt at tænk på at der er 4 måneder og 4 dage til min terminsdato. Den sidste måned er gået virkelig hurtig. Selvfølgelig fordi jeg har haft fri. Så går tiden altid hurtig.
Jeg synes der er virkelig varmt lige nu. Jeg er glad for den skønne sommer vi har haft i Danmark. Og jeg bliver lettere retarderet når folk siger det har været en forfærdelig sommer. Jeg synes den har været fantastisk. Det er Danmark som Danmark er bedst. Total utilregnelig, og det kan man altid regne med.

fredag den 28. juli 2017

Om pludselig at vide kønnet på sit ufødte barn.

Jeg har lige haft min mor og hendes hund på besøg i en lille uge, og det har været så hyggeligt, vi har køb babytøj, har været til scanning, og hvad jeg jo troede blev en dreng viser sig så til højst sandsynligt til at være en pige. Det er så underligt. Dejligt, men underligt. Hun har det godt. Pt hedder hun Gurli Ulla Margrethe. Fordi tænk nu hvis jeg pludselig finder ud af at hun ikke skal hedde det jeg føler jeg har besluttet. Og så har alle kaldt hende det og så skal hun pludselig hedde noget andet fordi hun ikke ligner, eller føles som en ...det oprindelige. Men så igen tænk hvis hun så føles som en Gurli når hun kommer ud. Ikke at Gurli er et grimt navn, men min datter er ikke 80 år når hun bliver født.
Jeg føler en stor glæde når navnet nævnes. altså navnet jeg har besluttet hun skal hedde. Men hvad nu hvis.
I dag kom jeg til at købe tøj i genbrugsbutik. Ikke til mig, men til Gurli Ulla Margrethe. Og så kom jeg hjem og en veninde kom med en masse tøj som kan bruges fra et års alderen ca. Jeg er et heldigt menneske.

søndag den 16. juli 2017

Om hjemmefødsler

Jeg har tænkt mig at gøre det, fordi jeg ikke magter stress og jag, og jeg kan godt li tanken om at jeg selv bestemmer over omgivelserne til min fødsel. Og når valget først er truffet er der faldet en ro over mig, fordi så er det sådan det er. Først havde jeg alle mulige tanker om at det kunne jo ikke lade sig gøre fordi jeg bor i etagebyggeri, og jeg helst ikke vil forstyrre folk med mit skrigeri, men jeg har jo tænkt mig at skrive en seddel til min egen opgang og opgangen ved siden af, bare sådan for at advare om potentiel fødsels lyd. Der er jo heller ikke nogen der siger at jeg er en der skriger. Selv om barnets biologiske opgave er en ret rustik størrelse. Men jeg har ladet mig læse noget om at barnet får den størrelse det får fordi det har tilpasset sig til kvindens underliv. Noget i den stil, lad mig blot leve i den tro. Da min mor fødte sit første barn blev han taget med sugekop. Men jeg selv var jo bare en mandel der smuttede.

I forhold til at føde hjemme er det blevet sådan at jeg nu glæder mig til at føde, hvor der før var en slags uro omkring det. Alene tanken om at skulle pakke en taske og gå ind på hospitalet, ja sådan så jeg det for mig, fordi jeg er for nærig til at tage bussen/taxa på så kort en afstand. Det er muligt jeg ville have det anderledes på det tidspunkt. Men på den her måde slipper jeg for at skulle lade min stædighed give mig problemer. For hele verden må godt vide at min stædighed virkelig kan være en træls størrelse. Og selv om I nu har det sort på hvidt vil jeg til hver en tid slå det væk som noget en gravid har skrevet. Det er en kvindes ret.

tirsdag den 11. juli 2017

Om første gang hos jordemoder

Min første gang er i morgen.  Jeg glæder mig. Til at få en form for ro. Jeg er førstegangsfødende, og jeg er i fb-gruppe med andre der har termin i december, og de er gerne 2 og 3 gangsfødende, så de har kæmpe maver, og ved lige præcis hvad de skal mærke, når de mærker liv. Her har jeg bare en vished om at jeg ikke kan ligge på ryggen i sengen mere. Jeg tager det som et tegn på at der er liv derinde. Ligeledes de der bobler der engang imellem er når jeg ligger stille. Og selvfølgelig al den væske jeg pludselig har i min mund.  Så i morgen skulle jordemoderen gerne kunne mærke noget jeg ikke kan. Jeg synes jo, da jeg så babyen til nakkefoldsscanningen at det lignede den ikke kunne vende sig om. Altså at hovedet på mange måder sad fast. Men der var masser af plads fik jeg fortalt. Og det må man jo bare tro på. Når jeg ligger på ryggen kan det føles som om at maven ikke kan strækkes mere ud. Så det er lige før jeg glæder mig til flere ligamentsmerter. Så jeg kan ligge på ryggen igen. Selv om  det med en ekstra dyne jo bliver ekstra behageligt at ligge på siden.

Ps. Jeg prøver på at sige til mig selv og leve med overbevisningen om at alt er godt. så det er det. Og nej jeg har ikke brug for at i siger at alt er godt, for det ved I heller ikke. Jeg har sådan set bare brug for at få det her lort ud af mine tanker. Selv om jeg ved I mener det godt. Og tro mig jeg siger virkelig også til mig selv at jeg skal stoppe med de her....kvindetanker. Ja jeg sagde det, kvindetanker. Jeg elsker at være kvinde, men hold nu kæft kvindetanker i den dur. Det er sikkert nogle man har resten af livet.

Og nu siger vi at jeg blev tømt for alt hvad der er bekymringer, og jeg vil gå ud i verden og hente flere babypakker.