Om at skrive, og ikke at skrive og drømmejobbet.

Det er meget lang tid siden at jeg har sat mig ned for at skrive på noget. Det findes noget jeg kunne skrive på. Men så er der jo lige noget der skal ryddes op, eller det er lørdag og Mads og Monopolet skal høres, eller der er et arrangement i byen der skal opleves. Eller noget helt andet.
Som fx min praktik. I Vest Himmerlands biblioteker, som jeg elsker. Elsker så højt at jeg næsten får det dårligt over at søge fast arbejde på Aalborg Bibliotekerne. Men det er drømmearbejdet der står og kalder. Drømmearbejdet som er meget tæt på fysisk, for jeg kan gå derind, og psykisk...Ja. Det er så meget nu. Eller til 1 September, hvilket jo vil være endnu bedre, eftersom at den 31 Juli stopper jeg i praktik i Vesthimmerlands biblioteker. Så rent erfaringsmæssigt vil jeg jo være fuldstændig klar. Det er jeg jo allerede nu.
Det er jo fantastisk at have Google Translate for kunst at smide på mit cv. Og som vedhæftet fil, eller henvise til youtube. Uanset hvad Google Translate for kunst bliver ikke sidste gang. Jeg har fået ros her og der, og det føles dejligt at selveste Ove, Hr Ordkraft himself var imponeret.

10 ting...om livet, som det er.

1. Jeg elsker når voksne, er som børn, i dag hørte jeg en samtale. Og det gjorde mig lykkelig indeni at høre den voksne sige "Er det rigtigt?" til konstateringen om at en anden havde drukket substral for at blive så stor. Jeg må huske at give noget substral til Rønnebærtræet.

2. I dag mødte jeg en mand som jeg havde en stærk erindring af at have mødt før. Det vidste sig at jeg havde mødt ham igennem hans vise ord, forskellige steder på facebook. Da han gav mig sit visitkort havde jeg det allerede.

3. Uanset hvordan og hvorledes det er, så hver gang jeg hører ordene. "Jeg skal snakke med dig i dag" sagt af den Varme kilde. Så frygter jeg det værste. Selv om jeg ved jeg er på rette vej, så sidder jeg og analyserer om jeg mon har sagt, gjort eller tænkt noget som der ikke var hensigtsmæssig grobund i. Mere substral til Kilden også. Og mere tro på mig selv i nuet.

4. Hmm, jeg drømte forleden at Rønnebærtræet var død, hun vidste det ikke , og jeg kunne ikke nænne at fortælle det til hende. Historien bag det var at hun var død i vand, og energien fra vandet holdt hende i live. Det undrer mig derfor ikke at Den varme kilde består af vand. Det undrer mig heller ikke at hun er varm. Til gengæld har jeg fartstriber på og var ved at løbe direkte ind i Den varme kilde i dag, og hun i mig.


5.  Ovenstående minder mig om et digt jeg har skrevet om/til dvk. (Streetsprog for Den varme kilde red.)

Tak fordi du ser mig som den jeg er,
Du ser mit værd
Du er en styrke i mig
Når jeg finder og bruger mine egenskaber
og bruger dig som skabelon,
er det lige før jeg har skabt en klon.

6. Så er det weekend, og selv om jeg er glad, er jeg også lidt ligeglad. Jeg tror jeg er i en form for fase. Det går nok over. For jeg elsker at have fri, spørgsmålet er blot om jeg nogensinde har fri. Jeg er så pokkers god til at få andre til at holde pause, at det næsten bliver mit job.

7. Den står på oprydning her denne fredag aften, selv om der sker noget i byen er jeg lidt træt af begivenheder. indtryk, og oplevelser. Egentlig vil jeg bare gerne have et arbejde det består af begivenheder, indtryk og oplevelser. Og nu har jeg fri. aaaaah.

8. Jeg elsker de små byer som Løgstør og Farsø. Jeg elsker de mennesker jeg møder, ikke kun på biblioteket. Jeg mødte en dame på Farsø busterminal, hun spurgte om bussen til Hvalpsund snart kom, straks var jeg på vej ind for at se på køreplanen, da en anden på en bænk sagde den var på vej. "Straks var jeg på vej"...Jeg er altid på vej. Nogle gange kunne sangen om mit liv være " Ja ja ja nu kommer jeg, du ser jeg iler" Og det forklarer jo hvorfor jeg er bibliotekar. Det handler ikke kun om bøger. Det handler om alt. Og jeg rejser mig hvis jeg kan se nogle har brug for et svar.

9. Nogle gange ville det være dejligt at være fælles om oprydningen, og om at være alene. Jeg ved det er et valg. Jeg ved jeg selv reder sengen jeg sover i. Og jeg tror jeg vil skifte sengtøj.

10. Åh at male et maleri, jeg tror jeg vil gøre det i weekenden. Det er lang tid siden jeg har været kreativ på den måde, og jeg har jo to udstillinger i fremtiden.

Om kærlighed og forelskelse

Jeg savner at være personlig på min blog, og formidle følelser og tanker. Frem for at være så formidlende omkring forskellige ting arbejds relateret, så hvorfor ikke give lidt af mig selv igen.

"Og så blev der stille i salen og alles øjne blev rettet mod mig"

Jeg trækker selvværdet dybt ind og puster langsomt ud og siger at det der med kærlighed, det er savnet. At selv om jeg nyder mit liv, så er jeg på mange måder meget alene i perioder. Er det et grundlag at få sig en kæreste på. Nej.

Jeg tror at jeg på mange måder ikke ved hvordan man egentlig er kærester. Jeg tror at på mange måder forurener sex et parforhold. Siger hende der ikke har hverken det ene eller det andet. Sådan da. Min erfaring siger mig at parforhold ikke er vejen frem. Siger den single, som nogle gange undrer sig over om hun bare hver gang er gået ind i et forhold af de forkerte grunde. Den rigtige grund til at gå ind i et forhold måtte vel være at man har lyst til at dele sine tanker, sin hverdag med et andet menneske. To af de gange jeg er gået ind i et forhold har det handlet om jagten for at få det. Det er ikke lykken. Jagten var. så hvorfor denne tryghed i jagten. Og hvem er det jeg i grunden jager? Eller hvad?

Sidste gang jeg var inderligt lykkelig var da jeg gik rundt omkring et Rønnebærtræ, duftede, betragtede, og tog mod til mig, og var modig, og gik helt ind og sagde "Åh, du er det smukkeste Gud har plantet på jorden, åh var du dog bare min, så jeg kunne behandle dig som jeg synes du skulle behandles". Jeg var så inderligt lykkelig at det ulykkelige ikke kunne mærkes, fordi jeg havde den her kæmpe store skat som var min. Det der jo egentlig skete var en lang process i at finde mig selv, og for at finde mig selv, skulle jeg så dybt ind i det kære Rønnebærtræ, at det undrer mig over at jeg nogensinde er kommet ud igen. Her tænker jeg der skete det at det sidste gyldne rønnebær lå foran en varm kilde. Den varme kilde. Og så kom der sandheder på bordet. Aldrig har jeg mødt en som har turdet sige den rå sandhed til mig. Aldrig har jeg hadet og elsket så meget i det øjeblik. I dem begge ser jeg mig selv. SÅ meget. Så meget at det til tider har gjort ondt at jeg blot er en lille prik i deres liv. Men selv en prik kan man mærke. Åh jeg kunne fortabe mig i at skrive om dem. Jeg gør det dog ikke. Som sådan, mere. Kun små prikker her og der.

Tilbage til kærligheden, og kærester. eller en er nok. Der findes en som jeg har fået følelsen af at jeg ville holde døren for, at jeg ville lave mad til, at jeg ville gøre alt det man gør når man er forelsket. Jeg har lært at jeg selv kan styre mine følelser. Jeg har lært at jeg hurtigt kan skabe en illusion. Jeg ønsker jo ikke at være der igen, selv om jeg i øjeblikke godt kan finde på at skabe den igen, for at mærke lykkens eufori. Suk på den salige måde.

Det er bare ikke sådan så romantisk at sige: "Nå men altså før jeg lige skaber en forelskelse i dig, så skal jeg bare lige vide om du kunne skabe en for mig". Det er som om der er en form for kurtiseringsprocess der skal til. Kærlighed ville altså heller ikke være noget hvis man ikke kæmpede bare lidt. Problemet er, tænker jeg at hvis man kæmper for meget, så er den interessante ikke interesseret, og sådan skulle det jo ikke gå. Problemet er måske også at jeg tit falder for den type, som ikke kan give mig det jeg så inderligt ønsker. What to do?

Jeg kan godt være usikker på om blikke, jeg ser, kan jeg analysere helt forkert, fordi jeg har brug for at nogle skal se på mig, som jeg så på Rønnebærtræet. Jeg ville være det heldigste menneske. Måske jeg skulle dele mig selv, og være sammen med mig selv, og se om jeg nu også er så fantastisk som jeg selv synes jeg kan være. I hvert fald når jeg er forelsket, så er det ikke småting jeg kan finde på. Altså hvem tropper op med friskbagte boller? Det gør jeg. Hvem tropper op med en hjerteformet kage på Valentinsdag, igen mig. Hvem giver en digtsamling i fødselsdagsgave...Mig. Åh jeg tror jeg stopper nu. Ellers ender det jo med en pladder romantisk amerikansk komedie film. Om ikke andet var det min virkelighed. Suk, på den salige måde. For jeg savner at være forelsket, og når jeg nu kan mærke en snert af det i forhold til en....så har jeg jo nu lyst til at løbe skrigende bort. Eller blot skrue helt ned. Hvis du nu læser med, og tror det handler om dig, så giv mig lige et praj. Suk på den ih-hvor-ville-det-bare-være-dejligt-måden.

To formidlings film, "Google translate for kunst" og "F... the windows, Let's go inside"

Det har været weekend, en forlænget en af slagsen, og alligevel føler jeg at det på mange måder først er i morgen jeg kan slappe af. Slappe af fordi jeg er et sted hvor det giver mening for mig at være, et sted hvor jeg ikke tager arbejdet med hjem, om end måske jeg altid gør det, for ordet er altid mit arbejde, bøgerne er mit arbejde, og formidlingen af dem hører til.
Selvfølgelig har jeg slappet af, men når jeg skal/vil formidler ting som Google Translate for kunst med en film, så bruger jeg energi på at lave den, og jeg har lavet to formidlingsfilm i denne weekend. Og det har været skønt. Mest der hvor jeg ikke selv var med i arrangementet.

Men her er en gave, eller to.

Først filmen fra Google translate for kunst

Og dernæst mit lille remix af F... The windows let´s go inside. Enjoy.

Om musik der får mig til at gå i stå og "F... The Windows Let´s Go Inside!"

Jeg stoppede, lige der med en tallerken i hånden, egentlig var jeg på vej videre, men lyden af klaverets toner fik mig til at stoppe, fordi den historie klaveret var begyndt på måtte jeg høre færdig.   Og nu har jeg fundet ud af hvilken sang det var. Det var Rihanna ft. Mikky Ekko med Stay, så nu har jeg en lille video til jer. Bare luk øjnene hvis I kun vil have ørets fortolkning af musikken.

Musik er noget meget underligt noget, vidunderligt også, jeg kan undre mig meget over hvordan musikken kan påvirke mig så meget som den kan.

Især klaveret kan gøre noget meget inderligt i mig. Jeg tænker meget over hvad jeg interagerer med når jeg ser en klaverkoncert. Agerer jeg med den hvis hænder er på tangenterne, eller agerer jeg med den lyd der kommer ind i ørene? Måske en stor sammenblanding.

En Cello kan også få tiden til at gå i stå, og i aften skal jeg se min cellospillerinde nummer ét Johanne Andersson. En Cello syntes jeg er sexet på sådan en måde jeg ikke helt kan forklare. Ja jeg synes bestemt også en stille cello kan være sexet. En stille Cello, var jeg ved at beskrive som nøgen, men spørgsmålet er om den ikke er mere nøgen og sårbar når den giver lyd fra sig. Som mig.

Og først nu griner jeg fordi sangen der hed Stay fik mig til at gøre netop det. Og nu er der også tilføjet noget Cello, God fornøjelse.

Hav en dejlig lørdag, hvis I er i Aalborg, så ta til eventen "F... The Windows Let´s Go Inside!"

Det koster 30 kr. Danmarksgade 62, Klokken 19.00

Indhold:

The Hedgehogs spiller et psychedelisk sæt fra kl. 21-22. 

Derudover optræden af: Kasper Anthoni & Brian P. Ørnbøl – digt/spoken word

Sandro Masai & Christian Skjødt – bevægelse og lyd  

Cosmonaut – sang og guitar  

Johanne Andersson – cello

Ordkraft, det ingen andre så.

Om Ordkraft kan man sige mange ting, og en af de ting jeg har undret mig mest om, handler måske mere om Nordkraft end Ordkraft, men altså, hvis man har en pose med pulver til at hænge i en snor over scenen. Ja Hvorfor gør man det?

Og dette billede får mig til at tænke mange ting, at Fay Weldon lige har sagt " Du ser træt ud må jeg holde dine bryster?" Hånden er der om noget så på vej. Og Maises blik er så intenst passioneret at det ligner de hvert øjeblik læner sig ind mod hinanden og kysser.

Dette billede af Cia Rinne, får mig til at tænke, at hun må være i forbindelse med elleve forskellige mennesker ved hjælp af antennen der er monteret i hendes baghoved. Så de elleve sprog hun angiveligt skulle kunne. Jamen dem kan hun ikke. Men fedt var det altså alligevel. Vi troede jo på det. Og når man tror på noget, jamen så er det sandt. Jeg skal ikke kunne sige hvilke sprog hun snakkede, Jeg hørte tysk, engelsk. og hvis jeg nu siger hollandsk så er de resterende 9 sprog sikkert repræsenteret.

Bo Green Jensen, hvis navn jeg har hørt mange gange, men aldrig har læst noget af, jamen han var vores surprice gæst til Lyrik i lommen. Bo havde dog misforstået konceptet lidt. Han havde sin lyrik i posen.

Tak for en god omgang Ordkraft (X), Tak til jer der kom som gæster, som deltagere, som aktivister.

Skulle du have lyst til at melde dig ind i 9000 ORD, og støtte op omkring  vores arbejde koster det rent faktisk kun 50 kr for et år. Det er ik så ring endda. Send en email på kontakt@9000ord.dk, så vil du få videre instrukser.

Hav en god dag.

Om "Oplev, Skab og Inspirer"

Jeg har fået en side på Facebook, en synes godt om side. Jeg vil bruge siden til at formidle oplevelser. Primært i Aalborg og omegn. Men lad det ikke stoppe dig i at synes godt om. Du kan bruge den som inspiration til selv at skabe lignende oplevelser. Som jeg ligeledes gerne formidler. På den ene eller helt tredie måde.Oplev, Skab og Inspirer

Egentlig er det startet fordi Delikatessen synes jeg skulle lave det overskueligt for hende at tage til kulturelle ting i Aalborg og omegn. Og det bruger jeg jo gerne min fritid på. Fordi det gør jeg jo i forvejen, og hvorfor ikke skabe mit navn på samme tid?

Ordkraft er på vej. Jeg er en del af Ordkraft X som er 9000 Ord, Lyrikken fylder byen der står for. Og noget jeg glæder mig enormt meget til er Goggle translate for kunst, eller by art som der jo står her. Fra klassisk Poesi, til maleri med Oscar Vela, til musik med Kristina Anna, og så til min lyrik. Det bliver ganske enkelt dejligt. I som har muligheden for at komme og se Oscar Vela male maleriet synes jeg bestemt skal gøre det torsdag d 18, kl 17.45. Hvor det hele også vil blive præcenteret. Jeg tror måske at jeg vil sige noget, som præsentation før jeg skynder mig at smutte, for jeg må jo ikke høre det første digt, eller se Oscar Vela male. Pokkers at få en så god idé. Når man kun kan være slutningen ;-)

Kan du også mærke det?