Især har jeg jo en i maven som gør det lidt umuligt at tænke på så meget andet end terminsdagen d. 7 December. Men som studerende kræver det at jeg udfordrer mig selv. Det har været så hårdt at jeg har haft snerten af tidligere tiders følelser på andre uddannelser hvor jeg har valgt at stoppe. Men nu er der gået 14 dage, så nu er jeg inde i gamet igen. Det er nogle spændende fag. Pædagogisk sociologi er spændende.
Jeg overvejer hvad jeg sådan rent økonomisk skal gøre når jeg går på barsel. Der findes Su fødselsklip. Men den månedlige udbetaling vil ligge på det samme som jeg får nu, og det er jo nogle måneder på grænsen til vanvid at jeg får det til et løbe rundt. Og det er med SU-lån. Og tanken om at få et barn, og så tage lån. Det er som om det bare ikke rigtig giver mening i mit hoved. Lige så meget mening som at være lesbisk og så tage p-piller. Der findes den metode der hedder sig at jeg stopper min SU, i barselsperioden, og så hører den ene og den anden side af Job-centeret. Og så får barselsdagpenge. Selv om det heller ikke giver mening for mig at gøre mig selv ledig imens jeg er på barsel. Ikke hvis det betyder at jeg skal skrive to ansøgninger om ugen. Det er jo det rene galimatias. Barsel er vel barsel uanset hvor man så end er når man har den.
Så kære monopol, hvad skal jeg gøre? Jeg vil jo mene jeg skal gøre det bedste for min stadig endnu ufødte datter. Og det bedste for mig. Så sig lige hvad det bedste for mig er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar