Dette bliver et hverdagsproblem, som ved hjælp af filosofiske tanker, bliver et livsvigtigt emne.
Min emhætte har i lang tid ikke virket når dens lys har været tændt. Det får jeg så en ud for at se på. I den process, tænker jeg at jeg er nødsaget til at tømme min krydderihylde i tilfældet af at han skal ind at ordne noget. Jeg er faktisk tilpas bizar til at jeg synes at en fremmed mands hænder i min krydderihylde...er lidt..grænseoverskridende. I hvert fald hvis jeg ikke har set lidt på mine krydderier.
Jeg har to hylder, en til madkrydderierne, og en til kagekrydderierne. Noget af mit krydderi har en mindst holdbarheds dato i 2006. Og det har jeg jo så levet med lige siden det var frisk og frugtbart. Nu er det jo så...tørt og besk, eller i værste fald har mistet smagen. Det første billede ovenover...ser på ingen måder appetitteligt ud, vel? Især ikke hvis de så også er støvede og fedtede.
Det er bare som om at næste billede, ser mere lækkert og umm ud. Sådan a la ræk ud og smag. I hvert fald i øjeblikket billedet bliver taget.
De krydderier jeg har, som jeg bruger er:
Salt, Den mexikanske chili, Koriander, Spidskommen, Garam Masala, Oregano, Estragon, (timian), Karry, Hele Muskatnødder, Laurbærblade, Kardemomme, Kanel, vanilje, Bagepulver
De krydderier jeg har som jeg ikke sådan rigtigt bruger: Peber, Paprika, Græsk krydderi (Jeg brugte det engang), hvid peber, Texas krydderi, Gurkemaje, Julekrydderierne (Allehånde, Nelliker, Hjortetakssalt)
Jeg er i gang med at smide det ud som er gammelt, især hvis jeg ikke har brugt det i hundrede år. Kanel kan få lov til at være der fordi den bruger jeg trods alt, sådan en gang imellem.
Sidste gang jeg lavede lasagne valgte jeg at bruge nogle andre krydderier end jeg normalt bruger. Og det smagte himmelsk. Koriander, Spidskommen, Garam Masala. Og det er ikke sidste gang jeg bruger dem i stedet for standarden, chili og hvidløg. Mit indlæg i dag bliver skrevet fordi vi skal huske at smage på maden, både imens vi laver den, men også når vi har lavet den. Vi skal også huske at vi ikke altid skal bruge de samme krydderier, så mister vi lysten og det bliver bare sådan noget bla bla og vi glemmer måske oven i købet at smage på maden imens vi laver den, fordi "vi ved det smager godt"
Nu ringede manden som skulle skifte det kort som er i emhætten, og mig der snakker om krydderier. Og jeg har ikke engang bh på. Men jeg kan nå at blive færdig med at barbere mine ben....jeg mener sortere ud i mine krydderier, inden han kommer.
Hav en dejlig dag, og husk nu krydderiet! Du og dine gæster er det værd.
Tja, skæbnen vil, at jeg så sent som i går ryddede op i krydderierne herhjemme.
SvarSletDe er ikke i nærheden af emhætten, og står ikke frem på hylder. Sollyset er faktisk mere nedbrydende for næsten hvad som helst end varmen.
Nå … på grund af et tragisk dødsfald i familien har vi arvet en del krydderier, som heldigvis er indenfor holdbarhedsdatoen for det flestes vedkommende. Men et uoverskuelig antal glas og poser pakket ned i en flyttekasse ville jo ende med, at de aldrig kommer til at blive brugt ..
Så gik projektet ud på, at ”forene” den arvede krydderisamling med husets egen beholdning.
Det var forholdsvis nemt, da der var mange overlapninger. Kun de sorte nigellafrø havde vi ikke mere, og de blev således genintroduceret.
Da vi er storforbrugere af visse krydderier har vi omkring 10 af de mest brugte i ”restaurant-format” (plastbøtter med 500 til 1000 g)
De står på et ”eksternt” lager i huset i absolut mørke og relativt køligt. Det har vist sig at fungere godt, da man kan genfylde de små glas efter behov …
Efterhånden foretrækker jeg næsten altid at købe uformalede krydderier. Ud over en stenmorter, som jeg har haft i mange år, har jeg fået en elektrisk krydderi-kværn med en aftagelig stålbeholder, som således kan vaskes nemt efter en slags krydderi blev kværnet, som så ikke skal videregive smagen og duften til den næste ..
Så var der lige det med din lasagne … eftersom det er pastaplader med fyld imellem er der jo frit slag med at skifte ikke alene krydderierne men fyldet som sådan efter lyst og de forhåndenværende søms princip.
Men hvorfor har du dog chili i ”din” standardlasagne? Lasagnen kommer jo fra Italien og ikke fra Mexico eller USA …
Nå … prøv evt. noget reven citronskal næste gang, hvis du igen bruger italienske krydderier (oregano, rosmarin, salvie, timian … og tomater/tomatsovs). Det med citronskal er slet ikke nyt, men det ”virker”. Lav helst en ordentlig sugo, hvor der også indgår løg og hvidløg, svitset nænsomt i olivenolie – giv det en chance!
Jeg ved jo ikke, om du laver en ostebechamel til at ligge imellem et par dejplader og ovenpå lasagnen men hvis ja, så kan den sagtens tåle at blive lidt ”forurenet” med hvidløg og lidt mere af de italienske krydderier også. Vær dog forsigtig med salvien, som meget let kan dominere næsten hvad som helst.
Nu ved jeg jo ikke, om du står alene, der hvor du laver mad. Hvis du har en kær gæst eller kære gæster på besøg, så kan de, hvis der er plads, jo bænkes i nærheden med et glas og så inddrages i tilsmagningen af maden. Det kan være meget inspirerende, især hvis man laver noget som man har styr på og som ikke kræver hysterisk præcist timing … så kan man også skåle med gæsterne en gang imellem :-)
Fra i morgen skal jeg så til at bruge af de ”forenede” krydderier.
Dine ”julekrydderier” som du kalder dem, kan med stor fordel indgå i chiliretter (med måde!) sammen med lidt kakaopulver (altså ikke med sukker i!) Sådan en gang chili con carne med lidt ”julestemning” er en fryd – jeg har afprøvet den på flere generationer af gæster, og den 6 liter støbejernsgryde jeg bruger til den bliver godt fyldt op (og siden tømt), når drengene og deres venner kommer på besøg ….
Håber så at din opfordring til at smage på maden når frem …