I går sad jeg og så på babyting. Jeg leder efter de gode tilbud, frem for de gode mærkevarer. Mit barn skal have lov til at spise jord, forstå mig ret. Der findes forældre som ikke vil lade deres børn udforske verden omkring dem. Og sådan en forældre vil jeg ikke være. Mit barn skal have lov til at falde og slå sig, og rejse sig op igen. Det her er selvfølgelig sagt før jeg har født. Men hele livet har jeg gjort mig tanker. Selvfølgelig har jeg en tanke om at jeg bliver en hønemor uden lige. Men. Jeg nægter at være sådan en mor der pakker sit barn ind i vat. Jeg vil være sådan en mor der danner sit barn med kærlighed, empati, og en åben dør til at udforske hvad der sker med en ting når man gør sådan. Jeg kender godt ordet Nej og jeg er sikker på jeg vil få mulighed til at lære mit barn hvad ordet nej betyder. Og jeg glæder mig til at barnet lærer hvad Nej egentlig betyder. Konsekvensen af et nej der bliver brudt hvor en vase fx går i stykker. Dog har jeg ikke rigtig nogle vaser som sådan til at stå fremme, og når først jeg har et barn der kan gå, så forsvinder halvdelen af de ting jeg har til at stå fremme. Mit hjem er et eventyrland for små børn. der er så mange ting i en højde hvor et barn kan nå noget og hive og så lige få en lampe i hovedet. Undskyld Andreas. Jeg kan stadig huske da jeg så ind ind igennem mit soveværelsesvindue hvor han sov, og var vågnet og han havde fat i ledningen, og jeg vidste bare jeg ikke kunne nå at gøre noget før det var sket. Og ganske rigtigt.
Det er dejligt at være gravid, sådan har jeg det lige nu. Jeg glæder mig også til den anden side, men for nu er det ganske fint at vi er på hver vores side af mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar