Billeder fra det sidste år.

Imens jeg ikke har haft skrevet på bloggen er der jo sket mange ting. Og jeg synes lige det er på tide at vise lidt om hvad jeg har bedrevet.

Det første billede viser mit vægttab på hvad der i virkeligheden var 7 ugers træning. Lidt stolt må man gerne være, jeg arbejdede virkelig også ihærdigt.

Billede nummer to viser hvad der var mit mål for bootcampen, eller belønning. Nordic Race sammen med min svigerinde. Det var så godt og grænseoverskridende.

Næste billede er fra minitrathlon i Århus. Det var også grænseoverskridende at svømme de 300 M sammen med flere hundrede andre. Heldigvis var der mange der holdt jeg med mig for jeg gik lidt i panik. Og jeg kom i mål.

Næste billede er et godt billede der viser jeg er blevet studerende igen.  På læreruddannelsen. Her i faget læremidler hvor jeg laver et Tableu Vivant.

Næste billede er mig og min mor. Jeg fik idéen til et surpricefødselsdag for hende. Det var en fed dag. Det hun står og ser på er alle gæsterne der stod i en halvmåne. Gåsehud!

 Og her til sidst ligger min mors hund og passer på den lille nisseuniform til Baby. Julen i år bliver så dejlig.

Jeg løb også lige et halv marathon i november, men det findes der ikke billeder af, i må tro mig på mit blanke ansigt, og min medalje som jeg kan finde frem.

Når man synger den samme sang, igen og igen

Jeg kan godt tage mig selv i at synes det er lidt synd for mig at jeg er alene om at have et barn i maven. altså at jeg ikke har en partner, som kan tage del i processen. Til gengæld har jeg ikke den følelse, som jeg for nylig er blevet mindet om, at blive ked af det, fordi..ja. det ved jeg ikke. Jeg ved ikke om det er fordi kvinder er på en bestemt måde, eller om jeg er på en bestemt måde. Men jeg kan virkelig huske de følelser jeg har haft i forhold, følelser/tanker som
1. "Hun elsker mig ikke",
2. "Hvad har jeg gjort galt"
3. "Ser jeg for meget på andre?"
4. "Hallo, jeg er lige her"
5. "Hvorfor sidder hun med det blik, hvad gemmer sig derinde, som vi aldrig snakker om"
6. "Tror hun nu at jeg ikke elsker hende"
7. "Elsker jeg hende?"
8. "Er vores handlinger i virkeligheden til, fordi vi er bange"
og så videre.

.....Jeg har ikke været i et forhold efter...Ja efter hvad, eller hvem skulle jeg måske sige. Efter at jeg gik en tur i naturen og fandt mig selv i en anden, og siden har haft den anden som målestok i forhold til alle andre. Men hvordan måler man nogen, i forhold til en illusion?

Jeg var på et tidspunkt på en date med en. Der var ingen sammenligninger. Jeg fandt måske mere et nyt målestoksforhold. Men hvad nu, hvis det også bare en illusion? Selv om det var meget virkeligt.

God weekend.

Her kommer mutter med kost og spand

Ja, jeg har lige været i Føtex. Jeg havde skrevet en seddel hvor der stod: plaster, toiletpapir, barberblade, gulvmoppe.  Og det kom jeg hjem med. I et øjeblik i Føtex havde jeg også lige en Jamie Oliver wok, men den skiftede jeg ud med en Derma bodylotion uden parfume. Det er sådan en jeg har set mange med børn har. Og nu har jeg den også. Min pointe er om jeg mon er ved at blive voksen? Min pointe med at købe gulvmoppen var at det godt måtte være sjovt at gøre rent, og jeg har i lang tid ikke haft en og så har det ikke været sjovt at gøre rent på den måde.

Jeg burde for i øvrigt få penge eller produkter for alt den reklame jeg har lavet her i dette oplæg, men det får jeg ikke. Med mindre at jeg gør, Send mig gerne alle mulige ting.

Det gik op for mig at der i går var 6 måneder til min mors fødselsdag, og hun har fødselsdag en uge efter min termin. Bum.

Jeg glæder mig til at komme rigtig igang med at bygge rede. Jeg har en misdannelses scanning den 25 Juli, Oh yearh, min egen fødselsdag kommer til at handle så meget om baby at det næsten ikke er til at holde ud. En måned og 10 dage. Er jeg klar? Altså til at holde fødselsdag? Fordi mine fødselsdage er jo ret specielle. Fra kedelhallen i Nordkraft, til Butterfly Fitness. I år Sygehus Nord. Måske jeg for en gangs skyld bare skal holde en stille og rolig fødselsdag. Selvfølgelig er det lettere at man kan invitere ens kæreste uden at folk ved det er ens kæreste, hvis det er et stort arrangement. Det skal selvfølgelig lige understreges at jeg ikke har en kæreste. Jeg har mange. I ved hvem I er. Ej det passer ikke. Eller gør det?

Om forsvar af eksamensopgaver.

Jeg hader det. Jeg hader at jeg skal læse min opgave for at forsvare det. Jeg har det lidt sådan med skriftlige opgaver, at når de er afleveret så skal de brændes og vi snakker aldrig mere om det igen, og jeg behøver slet ikke at skule forholde mig til noget. Jeg har det fint med at underviser og sensor læser min opgave og snakker om den, men at jeg skal, det er virkelig noget, som for mig er det mest besværlige. Det svarer lidt til at man mødes med sin eks-kæreste og snakker om hvad man gjorde galt, og hvordan man kunne gøre det bedre med andre partnere. Hvilket i princippet jo var noget alle eks-kærester skulle gøre, for at blive klogere på sig selv, og hinanden. I forhold til mennesker kan jeg forstå det, men i forhold til mig og en eksamensopgave, så forstår jeg det ikke. Så er jeg mere sådan en love and leave'em slags kvinde.
I går fik jeg printet opgaven ud. Og i dag har jeg siddet og læste mindst 8 linjer før jeg måtte skynde mig herind for at kunne trække vejret. Om det er dumt? Ja vor herre til hest, og meget mere. Men det føles som om min hud bliver skåret af. Og det er altså ikke behageligt. Ja det ved jeg jo så i princippet ikke om det er, men jeg kan forestille mig at det gør ondt.
I går gav jeg mig selv et afsnit af Orange is the new black som belønning for at jeg fik printet opgaven ud. Ja det vil sige, så burde jeg nok have printet 9 opgaver ud, for det endte med 9 afsnit. Hvilket jo rundt regnet er tæt på de 9 timer. Jeg ved det godt! Til mit forsvar synes jeg sæson 5 er fantastisk. Jeg elsker de emner der er oppe at vende. Men nu skal vi ikke snakke om afhængigheder. Nu skal vi snakke om at jeg er sej, og skal rette ryggen, og læse noget jeg har skrevet med stolthed.

Dejlig tirsdag til dig

Om RO(man)TID

Jeg kan næsten ikke få armene ned over det samarbejde som blandt andre Vesthimmerlands Biblioteker er med i. Det handler om at læse romaner, i en tid hvor man synes man ikke har tid til det. Og jeg ved der findes så mange mennesker ude i dette land vi kalder Danmark, som gerne vil læse, men som ikke synes de har tiden til det.
De har en challenge kørende pt, hvor man på 30 dage, skal læse 15 minutter hver dag. Jeg er ret sikker på man godt må læse mere, men hvis du er en af dem der synes du ikke har tid, så fokuser på de 15 minutter. Måske der er sket det at du er blevet mor, og bøgerne pludselig ikke fylder på samme måde. Men husk på at en roman blandt andet er en flugt fra virkligheden, en skjult luksus, og så vil jeg væde min hat på at læsning rent faktisk kan give dig energi, fordi du slapper af og opnår et flow.

Imens jeg har været studerende på fuld tid har jeg ikke læst særlig meget skønlitteratur, der kunne jeg godt have brugt denne challenge, fordi jeg ved jeg hver dag har brugt over 15 minutter for meget blandt andet på netflix. I hvert fald hvis vi tager gennemsnittet pr dag.

Gå ind på facebook, søg på Romantid, og synes godt om, og del endelig så meget som du kan.

Men før du forlader min blog, så skriv endelig også her hvad du læser. Eller hvordan det kan være du ikke læser. Kom med i fællesskabet om glæden for bøger. Brug både facebook, men brug endelig også #dinromantid på instagram, Så kan jeg følge med. Skulle du ønske at følge min personlige profil på Instagram hedder jeg sejrkristine

Om at have læseferie og være gravid på samme tid

Jeg er bedst til at holde ferie. Især fordi det er lidt sjovere. Men faktum er at jeg skal op for at forsvare en opgave den 20 juni, og der skulle jeg helst gerne kunne alt andet også. Heldigvis har vi fået nogle spørgsmål at forholde os til. Men stadigvæk. Jeg har mest af alt lyst til at bygge rede. Men det må jeg jo vente med. Og der er jo også masser af tid. Jeg burde jo i realiteten være glad for at jeg skal til eksamen så jeg har noget at give mig til frem for at have en færdigbygget rede allerede nu, og ingen lille at putte i seng.

Så hvis I vil undskylde mig, nu skal jeg have svaret på de spørgsmål. Jeg glæder mig til klokken 15.00 den 20, for der burde jeg være færdig. Der er virkelig mange dage til. i hvert fald i forhold til ordet ferie.

Og så har jeg lige aftalt et køb af en Emmaljunga barnvogn. Ja, sådan kan det gå når man lige har sat redebyggeriet på standby. Den er brugt, Og jeg venter med at købe den til jeg er lidt tættere på. Eller bare til næste gang jeg er i Langå ;-)

På barsel efter fødslen.

Ja, jeg er så den slags som først går på barsel efter jeg har født, fordi, sådan noget kan jeg.  På den måde bliver min barsel længere, eller i det mindste føles det sådan, da jeg har termin d. 7 December, og går på barsel d. 1/1-18, og min barsel slutter den 31/12-18
Grunden til jeg gør det, er fordi jeg er studerende, og det virker dumt at gå på barsel uden at afslutte modulet. Ellers ville jeg spilde min SU på ingenting.  Så vidt jeg forstår får man jo også nogle superkræfter når man bliver mor.  Vi har eftersigende heller ikke meget undervisning til den tid. Og jeg håber inderligt at jeg kan få lov til at lave opgaver alene, både for min egen, men bestemt også andres skyld.

Er der ellers noget jeg skal vide i forhold til den nye verden der venter mig forude. Top 10 over ting man ikke skal anskaffe sig selv om alle siger man skal...og sådan? Jeg har jo set en graviditetspude, som i virkeligheden er en lang pølse.

Pusletaske: Jeg har jo allerede tasker nok, så hvorfor bruge penge på at købe en pusletaske.

Ting der får baby til at sove: Ja her skal i jo gerne komme med forslag til hvad I har haft gavn af. Jeg har jo set et klip af en mand som brummer, hvilket både får babyen til at stoppe med at græde, og falde i søvn. Har I erfaringer med det?

Det der jeg synes, jeg manglede at sige.

Ok. Der var noget som jeg jo egentlig ville have startet min blog med. Inde i min mave er der en krydsning mellem en ged /tidligere version af Mogens Lykketoft, eller såre simpelt blot en trekkie. Jeg har det fint, og Baby har det fint. Og er selvfølgelig et menneske, og ikke en ged, jeg synes blot det der fipskæg ser sjovt ud.

Så det var sådan set det. Jeg har lavet en baby. Min mor kalder den doven, lægen kalder den rolig. Og jeg kalder den stædig. Forventet..udkomst den 7 December.

Og for at fejre det endnu mere...så findes der dette billede. Af en som virkelig ligner mig. Som er blevet gift. så pakken er næsten helt i hus. Tillykke til det lykkelige par.

Kuk Kuk....Det er bare mig.

Kære bloglæsere, hvis I stadig er her.

Lige nu har jeg læseferie, så jeg har jo masser af tid til at skrive ting jeg tænker på, og jeg tænker stadig meget.

Jeg var på facebook, for at tjekke dagens minder, og så var der et minde, som jeg reagerede på ved at ville dele det, og så skrive lidt ord dertil. Det ord jeg skrev kommer her:

Mange mennesker kan li tryghed, og forholdvise faste rammer. Det har man ikke som kontanthjælpsmodtager. Ud over selvfølgelig at man skal klikke sig ledig. Jeg tror ikke at folk går på kontanthjælp fordi det er det eneste de har lyst til. Jeg tror kontanthjælp, for alle, er startet med en midlertidig løsning. Alle folk vil da gerne betyde noget for nogen. Og alle vil gerne deltage i samfundet. Det tror jeg. Jeg tror bare at der tit er nogle barrierer der står i mellem en selv og følelsen af at være et "normalt" menneske. Selv om mange mennesker synes jeg er sej og modig, kan jeg da sagtens både se og mærke en barriere mellem mig og et fast arbejde. Jeg ved godt jeg selv har skabt dele af den barriere selv. Jeg ved, jeg kan skrue op og ned for min angst. Er det egoistisk at have en følelse af at jeg ikke vil arbejde 37 timer 8-16 hver dag? Jeg har svært ved at se mig selv, i sådan en fastlåst stilling. Men jeg har heller aldrig været der. Jeg frygter at jeg altid vil synes at der er noget i mit arbejde, som mangler. at jeg spilder min tid på at lave noget som andre synes om, i stedet for at lave noget, som jeg selv synes om. Et job skulle stå i lige dele kedsomhed, og livsglæde. (Jeg burde måske starte Kristines dilemma igen) Så det gjorde jeg så. Og selve den tekst der fik mig til at skrive venstående ord kommer her :
"Kunne godt tænke mig at se regeringen være sygemeldt i længere tid for så at komme ind i virksomhedspraktik, og derefter skulle hives ud af noget godt, for at starte noget nyt, i det samfund de selv har skabt. Medmenneskelighed? Ta' et nummer"

Egentlig havde jeg besluttet at jeg ville starte Kristines Dilemma med et helt andet emne end det ovenstående, men jeg er sammensat af mange forskellige ting. Så selv om jeg gerne ville være en af dem der skriver boganmeldelser, så ville min blog kede mig selv hvis folk kun kunne læse boganmeldelser herinde. Jeg burde lave et magasin. Hvor man kunne læse alt. Men er det egentlig ikke det man altid har kunnet gøre på min blog, egentlig.

Om I kan li det eller ej, er jeg tilbage igen.