Kuk Kuk....Det er bare mig.

Kære bloglæsere, hvis I stadig er her.

Lige nu har jeg læseferie, så jeg har jo masser af tid til at skrive ting jeg tænker på, og jeg tænker stadig meget.

Jeg var på facebook, for at tjekke dagens minder, og så var der et minde, som jeg reagerede på ved at ville dele det, og så skrive lidt ord dertil. Det ord jeg skrev kommer her:

Mange mennesker kan li tryghed, og forholdvise faste rammer. Det har man ikke som kontanthjælpsmodtager. Ud over selvfølgelig at man skal klikke sig ledig. Jeg tror ikke at folk går på kontanthjælp fordi det er det eneste de har lyst til. Jeg tror kontanthjælp, for alle, er startet med en midlertidig løsning. Alle folk vil da gerne betyde noget for nogen. Og alle vil gerne deltage i samfundet. Det tror jeg. Jeg tror bare at der tit er nogle barrierer der står i mellem en selv og følelsen af at være et "normalt" menneske. Selv om mange mennesker synes jeg er sej og modig, kan jeg da sagtens både se og mærke en barriere mellem mig og et fast arbejde. Jeg ved godt jeg selv har skabt dele af den barriere selv. Jeg ved, jeg kan skrue op og ned for min angst. Er det egoistisk at have en følelse af at jeg ikke vil arbejde 37 timer 8-16 hver dag? Jeg har svært ved at se mig selv, i sådan en fastlåst stilling. Men jeg har heller aldrig været der. Jeg frygter at jeg altid vil synes at der er noget i mit arbejde, som mangler. at jeg spilder min tid på at lave noget som andre synes om, i stedet for at lave noget, som jeg selv synes om. Et job skulle stå i lige dele kedsomhed, og livsglæde. (Jeg burde måske starte Kristines dilemma igen) Så det gjorde jeg så. Og selve den tekst der fik mig til at skrive venstående ord kommer her :
"Kunne godt tænke mig at se regeringen være sygemeldt i længere tid for så at komme ind i virksomhedspraktik, og derefter skulle hives ud af noget godt, for at starte noget nyt, i det samfund de selv har skabt. Medmenneskelighed? Ta' et nummer"

Egentlig havde jeg besluttet at jeg ville starte Kristines Dilemma med et helt andet emne end det ovenstående, men jeg er sammensat af mange forskellige ting. Så selv om jeg gerne ville være en af dem der skriver boganmeldelser, så ville min blog kede mig selv hvis folk kun kunne læse boganmeldelser herinde. Jeg burde lave et magasin. Hvor man kunne læse alt. Men er det egentlig ikke det man altid har kunnet gøre på min blog, egentlig.

Om I kan li det eller ej, er jeg tilbage igen.