Om forsvar af eksamensopgaver.

Jeg hader det. Jeg hader at jeg skal læse min opgave for at forsvare det. Jeg har det lidt sådan med skriftlige opgaver, at når de er afleveret så skal de brændes og vi snakker aldrig mere om det igen, og jeg behøver slet ikke at skule forholde mig til noget. Jeg har det fint med at underviser og sensor læser min opgave og snakker om den, men at jeg skal, det er virkelig noget, som for mig er det mest besværlige. Det svarer lidt til at man mødes med sin eks-kæreste og snakker om hvad man gjorde galt, og hvordan man kunne gøre det bedre med andre partnere. Hvilket i princippet jo var noget alle eks-kærester skulle gøre, for at blive klogere på sig selv, og hinanden. I forhold til mennesker kan jeg forstå det, men i forhold til mig og en eksamensopgave, så forstår jeg det ikke. Så er jeg mere sådan en love and leave'em slags kvinde.
I går fik jeg printet opgaven ud. Og i dag har jeg siddet og læste mindst 8 linjer før jeg måtte skynde mig herind for at kunne trække vejret. Om det er dumt? Ja vor herre til hest, og meget mere. Men det føles som om min hud bliver skåret af. Og det er altså ikke behageligt. Ja det ved jeg jo så i princippet ikke om det er, men jeg kan forestille mig at det gør ondt.
I går gav jeg mig selv et afsnit af Orange is the new black som belønning for at jeg fik printet opgaven ud. Ja det vil sige, så burde jeg nok have printet 9 opgaver ud, for det endte med 9 afsnit. Hvilket jo rundt regnet er tæt på de 9 timer. Jeg ved det godt! Til mit forsvar synes jeg sæson 5 er fantastisk. Jeg elsker de emner der er oppe at vende. Men nu skal vi ikke snakke om afhængigheder. Nu skal vi snakke om at jeg er sej, og skal rette ryggen, og læse noget jeg har skrevet med stolthed.

Dejlig tirsdag til dig