Jeg har boet i Aalborg i 12 år. 12 år. Og det samme sted i 11 år. For mig og min flyttehistorik er det jo helt vildt at have boet samme sted i 11 år. Før det var 4 år det længste sted jeg har boet. Sikke mange tal jeg smider rundt med når nu det emne jeg gerne vil snakke om er hvor man egentlig skal bo, når nu man starter en familie. Man man man. Jeg. vi. Mig og mit ufødte barn. Eller egentlig mig og mit fødte barn.
Ser I jeg har jo en drøm om at flytte tilbage til Tilst hvor jeg kommer fra. Men, jeg vil jo ikke flytte tilbage til Tilst hvis det ikke betyder at jeg og andre i princippet vil kunne sige, hos hvem skal jeg spise aftensmad i aften? Eller eftermiddagskaffe. Eller bare lige smutte forbi.
Jeg har det dejligt her i Aalborg, skønne mennesker, skøn by og en verden af muligheder hvis jeg spørger om lov. Aalborg er også her hvor jeg er i gang med min uddannelse. som jo godt kan overflyttes til Århus, men det kan være krævende og bøvlet, også for andre end mig. Aalborg har Butterfly Fitness, hvor jeg jo praktisk talt har boet, og hvor jeg jo har i sinde at nævne noget med en efterfødsels Bootcamp. Det der med personlighed i et fitnesscenter det er jeg så meget fan af.
Men Tilst har familien. og den halve barndom og teenageårene. Og nu også en masse rockere. Grønjakkerne var okay. Men alt det med skyderi, det synes jeg ikke helt jeg gider at bo i. Bevares som 10 årig var jeg da vidne til et knivstikkeri, og stod øje til øje med ham der lige havde slæbt en mand ind på biblioteket for at låne nøglen, så han kunne stikke ham ned på toilettet. Jeg fik overrakt nøglen, og måtte med rystende hånd give dem til bibliotekaren og sige hvad jeg vidste. Så knivstikkeri sker ikke på min vagt. Det var for i øvrigt ikke en med de grønnejakker. Han var vidst mere en slags junkie, eller offentlig skraldespand, jeg ved det ikke.
Og nu tilbage til dilemmaet, hvor skal man bo?
Bor du et sted hvor du er tæt på familien? eller bor du langt væk?
Dit hjem er det hvor hjertet er ��
SvarSletNår det så er sagt .. et stort og godt netværk er �� når det kommer til det sociale... Men min erfaring som enlig mor ( som du ved ) er at netværket IKKE skal have en baby... Og at de fleste i netværket har travlt i hverdagen... Og det er jo godt �� men men men... Når nu engang du skal ud i verden igen ( ud af barsels osteklokken ) så bliver der nok at se til.
Når barnet starter i dagpleje/ vuggestue, så følger der en del sygdom med..
Og så kan mor ikke lige komme på arbejde/ i skole. Jeg har selv et godt og stabilt netværk, men heldigvis har Jeg også min familie �� og hvor har ( særligt min mor ) dog været min redning mange gange.
Hvis Jeg var dig, så ville Jeg helt sikkert også tage med i overvejelserne, hvorvidt dit netværk heroppe i skønne Aalborg, kan træde til med en hånd ��
Min mor er førtidspensionist ... Og har aldrig haft så meget at se til som hun har nu �� men hun smider alt hvad hun har i hænderne for at give mig en hånd.
Min omgangskreds giver også gerne et nap med når det er muligt, men man kan ikke forlange at de træder til hver gang.
Jeg bor tæt på familie ( 40 km radius )
I øvrigt .. Sikke da en oplevelse du fik som barn!