Om at være social udsat

Jeg har nogle gange tænkt at alle mennesker kan være social udsat på hver sin måde, og det vil jeg jo egentlig stadig sige, det eneste der kræver for at være social udsat er en negativ tanke, som fører til en negativ handling.
Selvfølgelig findes der forskellige grader af social udsathed. For mig er det ikke let at sætte mig ind i situationen der kan udspille sig hvis man ikke kan sproget i det land man bor i, og derfor er bag en barriere af usagte ord, og dermed handling. Jeg føler mig enorm heldig over at bo i Danmark, og være dansker, for der er så mange oplevelser jeg ikke ville vide af hvis jeg ikke kunne sproget.
Derfor er steder som Kofoeds skole Aalborg vigtige at have fordi der kommer elever, som kan sproget, og elever der ikke kan sproget. På den måde kan de agere som tolke for hinanden, og en barriere kan brydes.
Derfor får jeg en enorm stolthed, og egentlig også en enorm ydmyghed over at være i praktik et sted hvor det handler om mennesker, og deres behov, som kan handle om ikke at have et sted at sove. Der er der en udfordring der må være helt fantastisk at være med at til løse.
Så kan det godt føles en anelse tamt at arbejde som bibliotekar, og formidle en bog til et menneske. Selvfølgelig er det da også en slags forskel. Men åh, den medmenneskelige forskel den rammer altså et bedre sted. Lige nu.