Jeg havde en fantastisk dag i går, jeg fik sagt farvel , eller god sommerferie til "Den åbne scene" og ikke nok med at jeg læste mine digte op i en hel ny stil, jeg vil sige at jeg er lidt street nu, til dem der ved hvad det betyder. Det var fantastisk at stå der og sige "op i røven med kærligheden" blot for derefter at forklare at for at elske en kvinde, skal man også hade hende, lidt, bare lidt. Om det var forløsende, ja for helvede, især digtet "Ti nu stille" Og nu kommer jeg så til det der ikke var nok med at jeg læste digte op, fordi jeg endte jo også med at være tovholder, og det fik jeg også rosende ord for, til trods for at jeg kunne huske flere navne end der var. Hvis der kommer en Anna, til næste åben scene så må det være min skyld. Jeg synes der skal komme en Anna, det kunne være fantastisk!
Og hvordan havde jeg det så da jeg kom hjem i går? Jeg havde det fantastisk, ikke ti vilde heste kunne stoppe mig i at danse rundt i min lejlighed og stå og lade som om jeg læste nye digte op, jamen det er sådan jeg nogle gange kommer i gang med et digt, at stå der i stuen og lade som om jeg står på en scene. Og mærke intensiteten.
I aften er der jo åben scene på café Væxt. Jeg overvejer jo lidt at tage derhen også. Bare sådan for at så lidt mere rus.
Hav nu en hel fantastisk aften, dag og alt det der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar