fredag den 20. april 2012

Om had og kærlighed

Åh hvilken kontrastfyldt dag jeg har haft i dag. Jeg startede på Cafe Væxt, hvor jeg læste digte op om kærligheden, med fx dette digt:


#7 Tro
Hvem er jeg til at sige hvad der vil ske
blot fordi jeg står her,
med varsom hjerte, og blottet sjæl.
Som en digter i natten, fandt jeg dit lys, og lod mig følge
jeg svæver med englen over dig.
Jeg ønsker blot der er plads til mig der hvor jeg ynder at bo
i dit hjerte hvor jeg er, og gør dig tro.

Og, så skulle jeg jo i radioen. hvor jeg jo fik udfordringen at skrive et digt med fokus på had, hvor min med-digter Mark Jensen- Skovgaard skulle fokusere på kærlighed.
Det her var hvad jeg kom til: Efter en del ihærdige forsøg. Hvor jeg hver gang jeg skulle bruge ordet smukke...var jeg forankret i smilet, øjnene, og stemmen.  Og følelserne, åh de mange følelser. Smukke minder mig om hvor meget jeg elsker hende, og grimme minder mig om hvor dum jeg er. Altså ikke dum, men læs hvad jeg mener.

"Efter alt hvad jeg har gjort for dig,
hvordan fanden kunne du nådesløsts træde på mig
som var jeg et skod du skulle styre i døden.
Det smukke
endte med at være det jeg hader,
uanset hvor meget jeg elsker dig,
kan jeg ikke andet end at føle mig som pappet på den ødelagte flyttekasse,
der ligger på den grimme jord,
strøet på din grav hvor jeg engang har blødt.
Så kunne du måske lære det,
i dit træge sind,
hellere barmhjertig end færdig.
Ting tager tid."

PS. Egentlig er den meget intern, og dermed bliver den lidt sjov, men den gjorde direkte ondt at læse op, fordi min tone da jeg læste den op var så hård, og sådan vil jeg ikke at mine ord skal modtages, for det er alt andet end den jeg er. Ej heller nogen der fortjenes i den anden ende. Jeg har trods alt gået på anlægsgartner uddannelsen meget kort...fordi jeg skulle lære hvordan man skulle behandle et Rønnebærtræ. Og hårde ord er bestemt ikke opskriften.

PPS: De ti ord jeg skulle bruge i digtet var: Elske,Hade,smukke,barmhjertig,skod,træg,pap,nådesløs,grim, styr. Og vi havde en time, og var begge færdige før tid. Jeg skal nok lige sige til når der kommer et link til et sammensat interview. Hvilket jeg håber der gør. Så jeg kan høre det selv. Og krumme tæer, måske.

Nu skal jeg så ellers bare....Ja det ved jeg sgu ikke, sidde her lidt endnu.

Ingen kommentarer: