Om erhvervspraktik og mure.

Jeg forstår godt at der skal tages hensyn til at folk starter i erhvervspraktik, jamen det gør jeg. Jeg forstår godt det der med forsikringer og alt det der. Hvad jeg ikke forstår er at jeg skal møde op i noget der hedder individuel Virksomhedstræning, for at have en samtale. Jeg bliver sateme så harm, og så træt af at være et nummer, hvorfor i alverden kan jeg ikke bare skrive under på at nu går jeg i gang, og så er der en slutdato på et eller andet tidspunkt. Kom nu i gang! Jeg har jo allerede snydt og er startet som frivillig. Så jeg er jo klar. Åh, velkommen til mit liv som nummer i systemet. Men hvad fanden stod det til dem var de jo også kommet videre, men i toppen står der vel en chef som ikke har nok penge og så skal der vel spares eller sådan noget, og der er vel mange der er i kontanthjælpssystemet så der er mange sager og skal man have hjertet bare en lille smule med så tager det jo tid. Og egentlig er det jo lige meget. Jeg er jo allerede startet, så hvad fanden kører jeg sådan op over. At ting tager tid, virkelig, Kristine, af alle ting så burde jeg jo have lært det efterhånden. Ting tager tid, hovedsagen er hvad man laver i ventetiden.

Egentlig havde jeg lyst til noget dejligt i dag, men sådan blev det ikke fordi jeg valgte at lade være med at gøre som jeg altid gør. Til gengæld så får jeg jo så noget andet, af hvad jeg plejer at få, og hvad det er, ja det ved jeg sgu ikke. Jeg ved bare at jeg er træt, træt af mig selv, og træt af at det på en eller anden måde altid er den samme udfordring jeg står i lige der. Hvis vi nu siger at udfordringen er en mur der står der foran mig, og jeg skal om på den anden side. Hvad gør jeg så, skal jeg bare kravle over den, skal jeg skrive på den? skal jeg behandle den med Gori? For at blød gøre den? Skal jeg vende den ryggen? Jeg ved det ganske enkelt bare ikke. Så for nu sidder jeg altså bare der op ad muren imens jeg skriver digte om hvordan tiden var engang og hvordan den aldrig var og på besynderlig vis finder ud af at det er samme digte uanset hvad.

Og nogle gange er ord bare ord, og nogle gange hader jeg de skrevne fordi de er skrevne.
siger forfatteren.