Om at skrive, og om at se livet anderledes påny. Igen.

Egentlig skulle jeg skrive på min roman, og jeg har da også skrevet lidt, men altså nogle gange så gider man ikke det som man skal. Eller vil. For jeg vil gerne, men åh, det handler jo ikke kun om at skrive, men også om at ændre det jeg har skrevet. Og lade vær med at tilføje så meget nyt, og jeg mere jeg oplever fra min hverdag, jo mere vil jeg jo gerne have at det kan blive en del af hendes hverdag, eller bare en del af bogens liv. Lige pludselig er jeg der, hvor en kæmpe beslutning skal tages, omkring historiens slutning. Og andre ting. Det kræver lidt tankemylder.

Og egentlig vil jeg gerne sige noget.

Jeg. har. lyst.til.andre.træer.end.rønnebærtræet. bum. Altså det kom jo ikke som et chok, men.
Og jeg ved ikke helt hvor det er der er sket en ændring, og om den overhovedet er sket. men. Noget er bare sådan sket. Jeg ved ikke helt hvad. Ok det passer jo så ikke. Det handler om beslutninger. Beslutningen om at Rønnebærtræet jo er og altid vil være...Uanset hvad der så sker.
Hvad er det kvindemennesket fabler om? Sagt med andre ord....Åh pokkers hvor blev de af?
Ok, jeg siger det bare. Jeg ved at jeg godt kan forelske mig i andre kvinder end Rønnebærtræet, hvis jeg beslutter mig for det, jeg ved også at Træer ikke kan sammenlignes med andre træer, fordi hvad man kan opnå sammen med et træ, kan man ikke opnå sammen med at andet træ. Derimod kan man opleve noget andet som er lige så skønt og vidunderligt.
P.S. Hvis dette er det første indlæg du læser af mit, og du tænker at jeg er forelsket i træer, så skal du bare læse min blog fra ende til anden...så vil du se at det er lige nøjagtig sådan det er.
P.P.S Jeg siger ikke at jeg er forelsket i en anden. Jeg siger måske mere bare at det ikke ville gøre mig noget hvis jeg valgte at gå den vej. Det er jo mere eller mindre den vej jeg går på nu. Hen imod andre oplevelser og udfordringer.
P.P.P.S: Når nu der findes andre træer end Rønnebærtræet...Så er det at min blog snart bliver spændende at læse igen, fordi nu handler det ikke om kærlighed mere, nu handler det snart om frustrationer og komplicerede forhold. Igen. Bare med andre træer. Oh come on, det er jo det I vil ha ikke? Cliffhanger og det hele. Så engang imellem så lover jeg at jeg vil mikse det lidt op med " I dag så jeg Rønnebærtræet, og det var som om at jeg pludselig kunne mærke alt, og på samme måde var lam over det hele, og så så man lige mig blive totalt Nynne," og "Min kæreste kan ikke læse mine tanker....Hvordan kan det så være at jeg kan læse hendes?" og "Jeg spiser Frankfurter når jeg har lyst til at spise Frankfurter, og hvis jeg har lyst til en sild som sideorder, så er det sådan det er" Bring on the Drama, der er slet ikke nok. I virkeligheden handler det nok om at virkeligheden slet ikke er så dramatisk som min hjerne kan gøre den til. Så derfor, bring on the wo/men. Jeg skal jo for dælen da leve op til bloggens navn Kristines Dilemma. Så stik mig en kvinde og giv mig en virkelighed. På forhånd tak.
Helt vildt mange p'er og et s: Jeg skal jo til Leonard Cohen Koncert den 26 August. Gratis. Sammen med Obersten....Så var det lige at der lige kom en cliffhanger. Hun vil ha mig så meget at hun har overtalt Leonard til at komme til Aalborg. Så hun havde en undskyldning. Jeg elsker når den slags undskyldninger inkluderer Leonard og mig. Og nogle hvide løgne. Som jeg finder på imens jeg skriver. Aalborg bliver aldrig den samme. Aldrig siger jeg.