torsdag den 13. oktober 2011

Bløddyr af Zilla og Tomas, En anmeldelse

Bløddyr af Zilla og Tomas


Zilla og Tomas digitale album ”Bløddyr” består af 8 unikke sange der alle er sunget på dansk. Emnerne rummer så langt at både døden og kærlighed bliver hørt og musikken klinger af melankolske toner og musikken svæver i et poetisk univers som ikke tit høres på dansk.

Der er en sjælden blidhed over Zillas stemme i sammenblanding med musikken på sangen ”Varsom lyd”. En blidhed som går igen på "Det bedste, det værste" som ud over at være en sang om kærlighed, også er en sang med ordlege, hvor ”Væk mig når jeg bliver træt” er en af de mange sjove sætninger i sangen.

Sangen ”Døden kommer” hvor Tomas synger, er lidt munter til trods for emnet om døden, men sangen indeholder dog også den melankolske stemning. ”Døden kommer før end du aner og flænser dig i tusind stykker” Det bliver sunget på en munter måde, som giver sangen et finurligt twist. Det gør ikke noget at døden kommer når det er så muntert.

Zilla og Tomas kalder deres musik for skæv, minimalistisk og pop. Jeg vil tilføje poetisk og blid. For ikke at glemme humoristisk, som det sidste nummer ”Nervøs Velour” slår trumf på. Rytmen er anderledes, og er sammen med ”Under samme himmel”  og "For Evigt" de numre der ikke indeholder den melankolske stemning som jeg synes de andre numre indeholder.

Hvis du får lyst til at høre deres musik, kunne du jo lige smutte herind. Eller herind, eller tjek deres facebookpage, hvor de tit skriver noget om hvor de spiller henne, som nok mest af alt er i Kbh

Og så spørger du nok, om det der med at give anmeldelse af noget, om det er noget jeg sådan gør i, og så siger jeg, ja, hvis du har noget du gerne vil have anmeldt, jamen så bare kom til Dilemma. Jeg har jo rent faktisk næsten en uddannelse for den slags. Nogle kalder det også bare lyst.





søndag den 9. oktober 2011

10 ting jeg er nysgerrig på at vide #2

1. Er der overhovedet noget der er uopnåeligt, når man har tanken om at "Jeg kan hvad jeg vil"

2. Hvis græsset er grønt på den anden side, er det så ikke på tide at få gang i redskaber der gør at det ikke er så grønt?

3. Hvis du er forelsket, eller lever i troen om at du er, gør du så altid noget ved det? Eller lever du med tanken?

4. Kan ulykkelig forelskelse være en drivkraft? Ikke for at få den man gerne vil ha, men bare en drivkraft for at forstå sig selv? Om hvorfor man bliver fascineret af kvinder som er uopnåelige?

5.Måske det uopnåelige kun er uopnåelig, fordi man egentlig ikke vil nå det. Men bare godt kan li tanken om hvad nu hvis?

6.Hvad nu hvis folk elsker dig, men ikke udtrykker sig på den måde du forstår det. Så er vi mange mennesker der går rundt og er elsket og holdt af, men ikke ved det, fordi...ja hvorfor?

7.Hvis du har forventninger til dig selv, har du så tænkt på hvor de forventninger kommer fra?

8.Hvis drømmen er en drivkraft til livet, er det så derfor du ikke forfølger den?

9.Hvad er gud for dig?

10. Hvis du ikke vil svare på disse spørgsmål her, kan jeg så få dig til at skrive til Kristinethorn@hotmail. Eller på fb,/twitter, evt face to face, hvis jeg er så heldig at kende dig der. Det behøver ikke været i punktform, men jeg interesserer mig for mennesker, og deres tanker. Du kan også bare skrive hvad der fylder i dit liv. Det interesserer mig faktisk.