Når du gør, hvad du altid har gjort, får du hvad du altid har fået.

I den sætning er der for mig at hente meget visdom, og mange erfaringer har jeg på den sætning.
For den passer. Hvis ikke jeg rent faktisk tænker mig om, og planlægger mine krævende aftaler forskudt af hinanden, så går jeg nedenom og hjem og bliver en grøntsag, og sidder bare og stirrer. Min krop får stress, og den bliver tung.
Heldigvis har min super fantastiske kusine lært af mine tidligere fejl, så hun har en supernanny som en slags sideorder i tilfældet af at jeg bliver en grøntsag. Og hvor er jeg glad for det, så fantastisk superglad.

Så nu sidder jeg her, igen. Prøver på at ikke være bitter, på mig selv, prøver ihærdigt på at sige til mig selv at jeg ikke har fejlet, at jeg rent faktisk har tænkt på mig selv. Og mine kræfter. Jeg aflyste ikke, men jeg spurgte om de eventuel havde en supernanny. Og det havde de. Så nogle gange så skal man spørge. Jeg ville være troppet op hvis ikke de havde. Så ville jeg have siddet der og tvunget ungerne til at se tegnefilm til mig, og hvis ikke de gad at børste tænder, så havde det været fint, og hvis vi skulle læse godnathistorie en tredie gang så havde det været okay, fordi jeg ville have en tanke om at det nok skulle gå. Alligevel, og så ville jeg have ligget der ved siden af Frede, og holdt hende i hånden imens jeg tænkte om hun mon sover nu, eller om jeg kan liste mig forsigtigt ned. Hvor jeg så ville sidde. og høre lyde, og tænke på om de mon har det godt, de unge poder. Som pt, lige nu får mig til at tænke, gad vide om jeg kan holde til at være mor. Hvilket giver mig en meget sårbar følelse og tårer ned ad kinderne.For der er intet jeg vil end at gøre min mor til bedstemor, min nevø til fætter, og min bror til onkel. Mig til mor.
Og en super tak til Tulippa og Karina Øgendahl for de dejlige kommentarer, som jeg slet ikke har magtet at svare på, men de har gjort godt i mig. Af hjertet tak.

Taget herfra