søndag den 8. maj 2011

Mors dag, dedikeret til min mor.

Mors dag 2011

I mangel af meget bedre, så kommer der her et blogindlæg dedikeret til min mor.
Ikke at mine ord ikke er meget værd, men jeg ville ønske jeg var rig så jeg havde både job, kørekort og bil så jeg bare lige kunne komme og sige glædelig mors dag. Men den tid den glæde.

For nu vil jeg dele nogle minder med jer alle, som jeg har med og om min mor. Nogle ting er måske minder som kun min mor jeg vil forstå meningen om, og af, men 90'erne har generelt den virkning, man skulle være der for at forstå dem. Og selv der var det ikke så sikkert. Især ikke tøjet.
Der var nogle underlige ting i tv'et, hvor følgende sætninger stammer fra, og sikkert har drevet min stedfar og min bror til vanvid fordi vi altid sagde dem, og ofte endte i et grineanfald.
”Det er mig, der er stigen” og ”Det er mig der er mejerist” ”Nu skal du bare slap af, og hyg dig”
”Det er noget underligt noget, med den lommeligt hva Hubert?”
Når jeg tænker mig om så har det egentlig måske mest været når vi har været på vej i Bilka, eller har siddet og spillet canasta.

Min mor og bror skulle engang bære en kasse øl, ,eller sodavand og så skulle de bytte sidde, fordi den var blevet tung, og hvordan skifter man side. Jamen man går da simpelthen bare en runde. Imens man har kassen imellem sig.

Jeg sagde en gang til min mor at jeg havde lavet morgenmad, men det havde jeg ikke, nøj hvor blev hun bare skuffet. Jeg kan stadig huske da jeg fandt ud af at hendes reaktion ikke blev som jeg havde håbet. Jeg havde jo håbet på et grin, men hun gik vist bare i seng igen.
Måske jeg bare skulle have sagt til hende at hun skulle kilde mig inde i sengen.
Noget jeg tit gjorde var at vække hende, det har jeg gjort så tit, og nogle gange endte det med at jeg faldt i søvn der ved siden af hende.

Engang i midt 90'erne var der snestorm, men min mor og jeg skulle altså i Bilka, koste hvad det vil. Jeg tror at jeg har været vant til at være i Bilka en gang om ugen sammen med min mor. Eller måske en gang om måneden, men vi havde det meget hyggeligt, og vi endte altid at gå med to poser i begge hænder, begge to. Og en coolcat. Det er sgu et under vi ikke er federe.
Når jeg skulle til læge, eller tandlæge, skulle min mor og jeg altid have en hyggedag ud af det. Det synes jeg alle skulle gøre. Hmm nok lidt umuligt med det samfund vi lever i. Men prøv det, prøv at tage en pjæk dag , bare for at give din barn en rigtig hygge dag. Det må man godt. Siger den arbejdsløse.

Jeg har for i øvrigt ikke haft en dårlig barndom. Jeg har bare været et barn, som havde brug for noget, som du ikke vidste, fordi jeg ikke sagde det. Det er først gået op for mig for nylig. Jeg kan ikke forestille mig hvordan det må have været som enlig mor og gå med en længsel efter et andet liv, fordi selv om vi har haft så mange sjove stunder, så sidder jeg og tænker at du må da have længes væk, væk fra den ensomhed, som jeg sidder og har nu fordi jeg har taget dine sko på, med de følelser jeg selv render rundt med. Et råd til alle, bliv i jeres egen sko.
Og til min mor vil jeg sige, det gør ondt fysisk i mig at jeg ikke har råd, til bare lige at komme forbi, eller bare lige at sende en kæmpe buket blomster, eller urter. Men jeg har mine ord. Som jeg hermed sender til dig. Det er gratis, og det gør godt, og jeg savner dig utrolig meget. Jeg glæder mig til at du kommer herop for at høre mig læse digte i November. Så meget.

Hvad har du gjort for din mor i dag? Eller er mors dag bare noget fuck? Jeg siger jo at dagen er hvad man gør den til. Jeg tager den som en chance for at gøre bod på alt det lort man har gjort, og så bare sige undskyld, og så komme videre. Man har en ny start hvert år. For jer der ikke har mødre kan jeg godt se morsdag må sucke. Men så er chancen for at tænke over det hun har givet jer, Jer selv. Mors dag er så faktisk en ren egofest, fordi man fejrer sig selv. Så tak bedstemor.

2 kommentarer:

Blå Solskin sagde ...

Åhh, dejligt - dine ord er helt sikkert mere værd end alverdens blomster - blomster visner, men skrevne ord kan man beholde og varme sig på altid. Tro mig - jeg gør det tit.

Mine søskende og jeg har sammen købt min mor et gavekort til forkælelse hos et lokalt massage/spa-agtigt sted og sørget for at hendes venindes børn giver deres mor det samme - så hun har en at tage afsted med.

Kristines Dilemma sagde ...

Åh ved du hvad, det er så meget en god ting at alliere sig med en af hendes veninder, for ellers kommer hun aldrig af sted. Det har jeg nemlig prøvet ;-)